Prisforskel på kød undrer

Hvorfor er der så stor prisforskel på rituelt og traditionelt slagtet kød? Dét undrer formanden for Folketingets Fødevareudvalg sig over. Fødevareministeren ved det tilsyneladende ikke.

Han mener, at de lavere priser på halel-kød må have baggrund i ulovlige konkurrenceforhold, forskel i kødkvaliteter eller manglende afregning af skat, moms og andre afgifter.

Det vil han gerne have fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) til at undersøge nærmere. De svar, som hun hidtil har leveret, er ikke gode nok:

"Jeg kan ikke bruge Mariann Fischer Boels embedsmænds svar til noget, men jeg vil gerne sige, at jeg glæder mig til, at fødevarekørekortet bliver indført. Det vil mindske problemets omfang. At der eksisterer den store prisforskel beviser jo bare, at fødevarekørekortet har sin berettigelse," siger han til os.

Login