VK-regering i ny overbetalingssag

MEDICIN: I en ny beretning sætter Rigsrevisionen igen kritisk lys på VK-regeringens administration af sygehusområdet. Rigsrevisionen peger på, at regeringen missede store besparelser på sygehusmedicin, fordi den lavede en dårlig aftale med medicinalindustrien.

Rigsrevisionen sætter igen kritisk lys på VK-regeringens forvaltning af sundhedsområdet.

Først var det overbetalingssagen i forhold til privathospitaler. Denne gang har Rigsrevisionen sat kritisk lys på udgifterne til sygehusmedicin, der steg voldsomt under VK-regeringen.

I en ny beretning, der blev offentliggjort onsdag, konkluderer Rigsrevisionen, at Sundhedsministeriet under ledelse af den borgerlige regering bevidst har forpasset en stribe muligheder for, at samfundet kunne spare penge på sygehusmedicin.

Fra 2007 til 2010 steg udgifterne til sygehusmedicin med 50 procent, påpeger Rigsrevisionen. Det fik dengang regioner og eksperter til at slå alarm. I 2010 brugte regionerne 5,8 milliarder kroner på sygehusmedicin.

Login