Et nyt parti må til

UDDRAG: Efter aftale med Det Konservative Folkeparti bringer Altinget her et uddrag af jubilæumsbogen "En sikker borgerlig stemme" skrevet af historikeren Lars Christensen i anledning af partiets 100 års jubilæum 22. februar. 

Af Lars Christensen

Udvandringen fra afstemningerne i 1913 var muligvis på kant med Grundloven, som Zahle sagde, men det var samtidig et skaktræk, der åbnede den mulighed, som sikrede et konservativt parti en eksistensmulighed i fremtiden, nemlig forholdstalsvalget.

Det var oplagt, at der måtte ske noget med Højre som parti. Den stærke bastion i Landstinget var faldet, og de forhadte frikonservative havde med åbne øjne gravet deres egen grav ved at gå med til fjernelsen af den privilegerede valgret til Landstinget.

Tanken om et nyt eller omdannet parti lå nært. En gruppe omkring redaktøren på Frederiksborg Amts Avis, Asger Karstensen, dannede Juniforeningen, der ville tage konsekvensen af Grundloven og have stiftet et nyt parti.

Login