Boligskatter stiger uanset om rød eller blå blok vinder

BOLIGSKATTER: Uanset udfaldet af valget vil den samlede boligbeskatning stige. Både rød og blå blok vil udhule rentefradraget og lade grundskatten stige uden om skattestoppet. Politikerne putter med sandheden, siger kommentator.

Det skyldes, at begge parter vil udhule rentefradraget og lade grundskatterne stige uden om skattestoppet. Både regeringen og S-SF går ellers til valg på at holde boligskatterne ro. Men de fortæller ikke hele sandheden.

Politikerne putter med sandheden
"Politikerne går og putter med sandheden om boligskatterne. Ingen har lyst til at sætte fokus på det, for ingen af partierne kan undvære de penge, når de sidder i regering. Derfor er det en sandhed med modifikationer, når mange partier slår sig op på at ville holde boligskatterne i ro," siger Helle Ib, politisk kommentator på B.T.

Hun henviser til, at det kun er ejendomsværdiskatten, der er omfattet af skattestoppet og dermed frosset fast i kroner og ører.

Login