Regeringen er ved at tabe ghettokampen

ANALYSE: Værdikampen er på nippet til at svinge over til at blive en styrkeposition for S-SF efter en mat modtagelse af regeringens ghettoplan og et værdipolitisk selvmål af Løkke. Den almene boligsektor risikerer ghettoisering, hvis den skal bære problemerne alene.

Venstres strateger havde linet op til en ny version af værdikampen, og en markant ghettoplan vendt mod kriminalitet og parallelsamfund var krumtapperne i den offensiv.

Her skulle statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vise sit værd som "værdipolitisk gadekriger" - en praktisk mand, der anviste praktiske løsninger på de voksende ghettoproblemer. Men foreløbig er resultatet blevet en regering, der har haft vanskeligt ved at finde sine egne ben i værdikampen - og med visioner så tågede som færøske fuglefjelde.

Det startede ellers fint nok. I statsministerens åbningstale til Folketinget fyldte ghettoerne godt op, og han lovede, at regeringen ville "offentliggøre en samlet ghettoplan inden efterårsferien". Men snart begyndte det at gå galt.

Login