De får taburetterne ved et folketingsvalg nu

FOLKETINGSVALG: Det er de sidst tiltrådte folketingsmedlemmer, hvis mandater hænger mest usikkert, viser prognose over samtlige 175 syddanske folketingsmandater.

Det er ikke alle folketingsmedlemmer, der er kommet til deres plads i parlamentet på helt traditionel vis. Siden sidste folketingsvalg er ni suppleanter blevet indkaldt til Folketinget, fordi et af de valgte medlemmer enten frivilligt er trådt ud eller i Svend Aukens tilfælde er afgået ved døden.

Men de nye folketingsmedlemmer er imidlertid også dem, der sidder alleryderst på taburetterne. Det viser Altinget.dks analyse af professor Søren Risbjerg Thomsens geografiske prognose for folketingsmandaternes geografiske placering - en prognose der bygger på et kvalitetsvejet snit af alle meningsmålinger i juli måned.

Således står hele fem ud af de ni indtrådte suppleanter til at måtte afgive deres plads, hvis der var folketingsvalg i dag. Det gælder således blandt andre Maja Panduro (S), der afløser Svend Auken, Flemming Møller (V), der er indtrådt i stedet for fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen, Anne Marie Geisler Andersen (R), der snart afløser Morten Helveg Petersen, og Marion Pedersen (V), der sidste år afløste Rikke Hvilshøj.

Login