Hver tredje MF står til udskiftning

FOLKETINGSVALG: 49 folketingsmedlemmer står til at blive udskiftet, hvis der var folketingsvalg nu. Altinget.dk sætter navne på de nye.

Der bliver stor rotation i Folketinget ved næste folketingsvalg.

Altinget.dks analyse af professor Søren Risbjerg Thomsens geografiske prognose for mandatfordelingen ved et valg nu viser, at ikke færre end 49 folketingsmedlemmer står til at blive skiftet ud - enten fordi de ikke genopstiller, eller fordi de mister deres folketingsmandat.

Størst er udskiftningen i Venstre, Socialdemokraterne og Konservative, der hver står til at sige farvel til op imod 11 medlemmer.

De Radikale må sige farvel til seks, Dansk Folkeparti måske fire, SF to og Enhedslisten et enkelt medlem.

Kun i Liberal Alliance kan hele den siddende folketingsgruppe se frem til også at være repræsenteret i Folketinget efter næste valg.

Herunder følger en gennemgang af ændringerne i partiernes tilslutning i september 2010 i de forskellige storkredse i forhold til den geografiske prognose fra aug 2010 og valget i 2007. Prognosen er beregnet ud fra professor Risbjergs statistisk funderede og kvalitetsvejede gennemsnit af troværdige meningsmålinger i august måned.

Login