Vi skal bygge de bedste energihuse
DEBAT: Vi opnår kun en førerposition ved at være offensive. Især på de områder, hvor forskning og innovation skal åbne nye markeder, skriver Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri.
Adm. direktør i Dansk Byggeri
Selvfølgelig skal Danmark have en førerposition, når det handler om at bygge energirigtige huse, levere teknologiske løsninger, der kan spare på energien i driften af bygninger, og også når det handler om genindvinding af varme og produktion af fornuftige og vedvarende energiløsninger.
Vi er jo allerede blandt de bedste. Det vidner solide danske eksportsucceser som Rockwool, Danfoss, Grundfos, Velux og Vestas om. De har været med til at sætte standarder og skabe muligheder for at bygge gode og energirigtige huse.
Omlæg strategien
Den inspiration skal vi bide os fast i, og lige nu er der et klart behov for en omlægning af strategien, så vi ikke mister momentum på hjemmemarkedet, som fortsat er vigtigt for innovation og udvikling af et marked for bæredygtige løsninger.
En ny strategi som i højere grad end i dag bygger på økonomiske incitamenter og på skærpede lovkrav - hånd i hånd.
Hjemmemarkedet skal på den måde blive et væksthus til opdyrkning af klima- og energiløsninger, der kontinuerligt kan danne grundlag for efterspørgsel og udvikling af produkter, systemer og viden, der kan afsættes såvel på hjemmemarkedet som på eksportmarkedet.
Ambitioner om fossilfrit samfund
I skrivende stund kender vi ikke COP 15-slutdokumentets endelige ordlyd, men jeg tør godt spå, at der vil blive bred anerkendelse af behovet for at arbejde på klimaudfordringerne og for effektivisering af energiforbruget og reduktion af CO2-udledningen.
Vi har i Danmark sat os som mål at sænke CO2-udledningen med 20 procent i 2020, og vi har også lovet hinanden at arbejde for et fossilfrit samfund i 2050, altså om blot 40 år.
Den målsætning når man ikke uden et kæmpebidrag fra byggeriet, fordi bygninger står for 40 procent af det samlede energiforbrug.
Byggeriet kan skabe vækst
Byggeriet vil blive afhængig af de allerbedste high-tech produkter, materialer og services på markedet, og vil på den måde sætte gang i et marked, som vil få stor betydning for dansk erhvervsliv generelt.
Byggeriet kommer efter de gældende aftaler til at levere sit bidrag ved at bygge på en sådan måde, at behovet for energitilførsel til bygninger minimeres. Energirammen for nybyggeri strammes således med 25 procent i både 2010, 2015 og 2020.
Men fremtiden for innovation og udvikling er i fuld gang med blandt andet huse, der producerer mere energi, end de bruger. Det vil blive et standardkrav inden længe.
Energirenoveringer står i stampe
Problemet er større for den eksisterende bygningsmasse. Her har de positive udviklingstendenser ikke helt så nemt ved at slå igennem, blandt andet fordi politikerne ikke har villet lade den offentlige sektor gå foran som det gode eksempel.
Vi er dog glade for de første spæde tegn i finansloven for 2010, hvor der er aftalt en pulje til at forbedre statens bygninger, men der er brug for meget mere, så kommunerne kommer op i gear.
Behov for tilskud
Der bør derfor findes endnu mere effektive redskaber, og her kan vi sagtens skele til udlandet, som flittigt benytter økonomiske incitamenter til at få gang i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.
Vi har, hvis vi skal nå de ambitiøse mål, ikke råd til for mange fejlskud, og meget tyder på, at vi bør satse mere på at gøre brug af økonomisk incitamenter til at skabe et marked for energirenovering af de bygninger, som allerede er bygget. Altså en slags permanent ordning med et klart energisigte.
