Beboerdemokratiet virker

DEBAT: Vi har et beboerdemokrati i den almene boligsektor, som er enestående. Ingen andre lande har en lignende demokratisk opbygning, skriver Jørgen Mejlgård, direktør i Fællesorganisationens Boligforening.

Af Jørgen Mejlgård
Direktør i Fællesorganisationens Boligforening

Den almene boligsektor er opbygget på beboernes indflydelse på egne boligforhold.

Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at det såkaldte beboerdemokrati er enestående for beboerne i landets boligforeninger og boligselskaber under et benævnt almene boligorganisationer.

Sammenligner vi os med andre lande, kan vi konstatere, at ingen har en lignende demokratisk opbygning.

Beboerne vælger afdelingsbestyrelsen 
De almene boligorganisationer i Danmark repræsenterer cirka 500.000 boliger omfattende familieboliger, ungdomsboliger, ældreboliger, plejeboliger, demensboliger og seniorbofællesskaber.

Huslejen er baseret på den såkaldte balanceleje, hvilket vil sige, at der ikke skal fastsættes højere husleje, end den lige kan dække udgifterne.

Boligorganisationernes beboere har ret til, på det årlige ordinære afdelingsmøde, at vælge en afdelingsbestyrelse til at repræsentere beboerne i afdelingen.

Beboerne afgør større renoveringer 
Det er ligeledes beboerne, der fastsætter ordensregler, vedligeholdelsesreglement samt nærmere regler for beboernes råderet.

Der kan ikke foretages større renoverings- og vedligeholdelsesarbejder uden at disse større arbejder har været forelagt beboerne til afgørelse på et afdelingsmøde eller eventuelt ved en urafstemning.

Hvor det er muligt, vil den individuelle råderet blive benyttet, og på den måde vil beboerne få størst mulig indflydelse på egen bolig. Beboere og ikke bolighavende medlemmer har som nævnt ifølge vedtægterne en række demokratiske muligheder.

Ofte alene om den sociale opgave 
Udover at servicere medlemmerne på bedst mulig måde, så løser de almene boligorganisationer en række boligsociale opgaver ofte i samarbejde med myndighederne.

Når dette er sagt kan det undre, at det kun er de almene boligorganisationer, der som en selvfølge er med til at løse på de boligmæssige, men i stor udstrækning mange sociale opgaver.

De fleste kommuner har gennem årene givet tilsagn til opførelse af såvel ejer- som udlejningsboliger. Dog er der stadig kommuner (ofte de velstående), der har overladt de sociale/boligsociale opgaver til nabokommunerne.

Indvandrere skal fordeles mere ligeligt 
Det har dog altid været en mangel, at det ikke var Folketinger, der vedtog en fordelingsordning vedrørende de mange flygtninge og indvandrere, så alle landets kommuner skulle stille boliger til rådighed, så der blev en ligelig fordeling.

De almene boligorganisationer vil altid være til rådighed for landets kommuner. Vi ønsker at igangsætte flere byggerier, og når der mange steder i landet er behov for flere lejeboliger, ja så skal mit nytårsønske være at lade os få mulighed for at løse byggeopgaverne.

Det er nu, behovet er der. Det er nu, håndværksfirmaerne mangler nye byggeopgaver. Det er nu, byggepriserne er lave.

Forrige artikel Boligudsættelse mod social deroute Næste artikel Vi skal bygge de bedste energihuse