Vi drømmer alle om billige boliger og biler og ...

Københavns tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard måtte med skam erkende, at det ikke kan lade sig gøre at bygge billige boliger i København, hvis det skal ske på markedsvilkår. Hun var ellers i 2005 gået til valg på, at der skulle bygges 5.000 billige boliger i København. Det blev imidlertid kun til ganske få boliger, og de var slet ikke så billige. De professionelle investorer, entreprenører og boligudviklere kunne nu godt have fortalt, at det var en drøm, som ikke ville gå i opfyldelse. For det er dyrt at bygge nyt - specielt i hovedstaden - blandt andet fordi byen har alt for høje skatter og afgifter.

Nu har Københavns socialborgmester, Jesper Christensen (S), igen bragt drømmen om de billige boliger frem. Her på altinget.dk kunne vi i artiklen "København: Vi kan ikke klare boligproblemer alene" den 20. februar læse, at antallet af billige boliger i København er halveret siden 2009. Definitionen på en billig bolig er, at den koster under 4.000 kroner. Mange af de forsvundne boliger var private lejeboliger med en reguleret og såkaldt omkostningsbestemt leje. Det er en kunstig lav leje, som gælder i en række ældre private lejeboliger.

Fra lejeboliger til andelsboliger
Det er rigtigt, at antallet af private lejeboliger er faldet gennem de seneste år. Det skyldes hovedsageligt lejelovens tilbudspligt, som indebærer, at når en boligudlejningsejendom sættes til salg, så skal lejerne have tilbud om at købe ejendommen, og de kan så danne en andelsboligforening.

Det har mange lejere benyttet sig af. Siden 1975 er omkring 160.000 lejeboliger blevet omdannet til andelsboliger efter lejernes ønske. Tilbudspligten har lejerorganisationerne og socialdemokraterne stædigt holdt fast i, men man har ikke villet tage politisk ansvar for konsekvensen, som er det voldsomme fald i antallet af private lejeboliger. For samtidig ser det sløjt ud for nybyggeriet i forhold til den store tilflytning til København - byggeriet er på et historisk lavt niveau. I 2013 blev der i København kun påbegyndt bygget omkring 600 private lejeboliger.

Incitamenter mangler
Jesper Christensen lægger i artiklen op til, at man vil tvinge grundejerne til at bygge billige boliger. Det sker samtidig med, at Jesper Christensen konstaterer, at den almene sektor, der får betydelige offentlige tilskud, ikke kan løfte opgaven. Politisk har man heller ikke kunnet løse opgaven - det måtte Ritt Bjerregaard konstatere. Så nu er tvang tilsyneladende blevet et instrument til at få de private grundejere til at bygge lejeboliger til under produktionsprisen. Underligt, specielt når Københavns Kommune selv gennem tiden har solgt en del byggejord til almindelig markedspris. Kommunen ejer halvdelen af Ørestaden.

Rammevilkårene for det private boligbyggeri er gennem de senere år blevet markant dårligere. I 2011 valgte man politisk at indføre moms på byggejord. Ejendomsforeningen Danmark advarede dengang om, at boligbyggeriet ville falde, hvilket også efterfølgende er sket. Faktisk udgør moms og afgifter mindst 20 procent af de samlede produktionsomkostninger til et boligbyggeri.

Så nu skal de private grundejere tvinges til at tabe penge, samtidig med Jesper Christensens egne partifæller i Borgerrepræsentationen er med til at sikre, at kommunen gør byggerierne ekstra dyre ved at opretholde Danmarks højeste byggesagsgebyrer, grundskyld og dækningsafgift. Hvert år tester vi kommunernes ejendomsvenlighed. København endte i 2013 tredjesidst, så der er plads til forbedringer. Måske et sted at starte for Jesper Christensen?

Husleje følger udviklingen i priserne
Så er der det med prisen på en lejebolig i den professionelle udlejning. Jesper Christensen mener, at det er blevet meget dyrere at bo til leje.

Men det er ikke rigtigt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at huslejen over de seneste ti år er steget med i gennemsnit 2,6 procent per år. Stigningen i huslejerne svarer dermed til den almindelige prisudvikling i samfundet.

Privat anvisningsret nødvendig
Jesper Christensen taler også om, at kommunen skal have en udvidet anvisningsret til de private boliger. Men her glemmer han at sondre mellem privat og almen boligudlejning, og han glemmer, at den almene sektor gennem massive offentlige tilskud får penge for at løse de boligsociale opgaver.
Kendetegnet ved privat boligudlejning er begrebet privat. Det betyder blandt andet, at de private udlejere ikke får tilskud fra det offentlige, men selv betaler for et byggeri. Derfor er det også udlejer, der skal have ret til at vurdere, hvem han vil leje sin ejendom ud til - ligesom en boligejer selv bestemmer over sin bolig.

En reduktion af de private udlejeres ret til selv at bestemme over sine lejeboliger er en absurd tankegang og vil kun betyde en ting: Det vil fratage de private investorer lyst til at investere i boligbyggeri. Så får Jesper Christensen hverken sine billige boliger eller andre boliger for den sags skyld. Næppe en helt gennemtænkt strategi!

Politikere - vågn nu op!
Drømmen om de mange billige boliger er og bliver en drøm. Og årsagen til, at der mangler lejeboliger i København, skal findes i mange årtiers fejlslagen boligpolitik, der bedst kan karakteriseres ved, at der stort set ingen politiske initiativer er taget på boligområdet. Man har politisk været alt for passiv.

Jeg håber, at Jesper Christensen sammen med sine politikerkolleger i København og i Folketinget vil tænke ud af boksen og skabe de nødvendige og forbedrede rammevilkår for privat boligbyggeri, hvis man ønsker flere private lejeboliger i København. Man kan ikke politisk tale sig til flere boliger eller for den sags skyld gøre det ved tvang. Det kræver politisk handling - og ikke mindst mod.

debat@altinget.dk