V-borgmester: Jo, København skal være en smart by – streetsmart, faktisk

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, København

”København skal ikke være en smart by” skrev byens stadsarkitekt Camilla van Deurs i ugen op til jul og fortsatte med at forklare, hvorfor teknologi ikke er vigtig, med mindre vi kan bruge den til at designe ”byrumskorridorer” og ”kvalificere planlægning af børnehaver”.

Det er alt sammen meget højtravende, og som borgmester og borger i byen må jeg erklære mig helt uenig.

I min optik skal København så afgjort være en smart by – på den streetsmarte måde – hvor vi tager udgangspunkt i borgernes behov og leverer nemme og effektive løsninger. Vi skal i alle forvaltninger og i hele kommunen tænke over, hvordan vi kan levere smartere, bedre og mere innovative løsninger, gerne understøttet af data og teknologi.

Servicedesign, digitalisering og brugerdrevne udbud skal simpelthen være en naturlig del af vores tilgang til borgeropgaven. 

Vi skal pilotteste inden vi går ’full scale’
Så lad mig her give en tre-punkts opskrift til, hvordan vi – med Venstres briller – skaber en smart by:

For det første skal vi tage udgangspunkt i borgernære løsninger og altid have for øje, at vores opgave er at løse rigtige problemer for rigtige borgere. Altså de borgere, der må gå forgæves til overfyldte og aflåste glascontainere, fordi der ikke er en smart registrering af, at den skal tømmes.

Eller de borgere, der kommer helt ned i metroen, før de finder ud af, at elevatorerne ikke kører, fordi der ikke er en smart information herom allerede på gadeplan (eller i de tilstødende busser). Eller de borgere, der ikke forstår, at man i 2020 endnu ikke har designet en smart, grøn bølge på Ring 2 eller på H.C. Andersens Boulevard og derfor holder for rødt igen og igen og igen.

For det andet skal vi bruge pilotprojekter, når vi går linen ud og afprøver ny teknologi. For selvfølgelig skal vi nogle gange være firstmovers. Det er en forudsætning, hvis vi efterfølgende vil kunne udbygge, ’upscale’ og eksportere løsningerne, men i de tilfælde er det en god idé at teste teknologien i mindre skala, inden man går live.

Tænk bare, hvilke problemer man kunne have undgået, hvis man havde testet broteknologien eller det nye cykelsti-design i mindre skala, før man gik ’full scale’ med Inderhavnsbroen og cykelbroen ved Fisketorvet.

Smarte løsninger kan give en økonomisk upside
For det tredje skal vi ikke være bange for at samarbejde med private aktører. Både start-ups og etablerede firmaer kan byde ind med nye, innovative løsninger og teknologier, og dem bør vi som kommune gribe.

Det giver dels en mulighed for at komme frem i første række og undgå miserer á la kommunens hjemmedesignede bycykel, et dyrt, stort og klodset apparat, som for længst er overhalet af smartere og mere brugervenlige private alternativer.

Og der kan også være en betydelig økonomisk upside. Sidste år viste en rapport fra Ernst & Young, at kommunen ville have sparet op mod 75 millioner kroner årligt, hvis man havde effektiviseret opgaver indenfor renhold og vedligeholdelse af veje og grønne områder.

Så jo, København skal bestemt være en smart by. Og det har vi alle – både borgmestre og folk i ledende administrative positioner – et ansvar for at levere på. 

Så skal vi ikke til at komme i arbejdstøjet?

debat@altinget.dk