Sustain: Den sikre vej til at nå klimamålene ligger i energieffektivisering af bygninger

Af Marie Lindskov Hansen, Henrik Bielefeldt og Christian Niepoort
hhv. kommunikationschef, chef for projektudvikling og adm. direktør i Sustain

Det Internationale Energiagentur (IEA) har netop afholdt deres syvende internationale konference om energieffektivitet, denne gang i ”Verdens grønneste målby” Sønderborg.

Formålet med konferencen har været at råbe beslutningstagerne op og at lade industrien vise vejen for de tilgængelige energieffektive teknologier, der sort på hvidt viser, at energieffektivisering har positive effekter for både klima, sundhed og elregningen.

Spørgsmålet melder sig dog, hvorfor industrien gang på gang skal råbe politikerne op og minde dem om, at den sikre vej til at nå reduktionsmålene og til at skabe forsyningssikkerhed i Europa ligger i de løsninger, vi allerede har ved hånden. Nemlig i energieffektivisering af vores bygninger. IEAs direktør Fatih Birol kalder den manglende politiske handleevne for ”uforklarlig”.

Vi står midt i en energipolitisk krise, en sikkerhedspolitisk krise og ikke mindst midt i en klimakrise, der tegner en dyster fremtid for kloden og for kommende generationer. Et bredt flertal i det danske Folketing vedtog i 2019 et ambitiøst klimamål på 70 procent reduktion i 2030 sammenlignet med 1990.

Målsætningen har været med til at drive den grønne omstilling fremad, og der er allerede indgået flere ambitiøse aftaler på klimaområdet i Folketinget.

Den igangværende energiforsyningskrise bør dog uden tvivl give foranledning til at speede processen op og til at tænke energi-, klima- og sikkerhedspolitik tættere sammen, som brancheorganisationen Synergi peger på i deres nyeste rapport om energieffektive tiltag.

Vindmøller mere populære end energieffektivitet
Fremtiden behøver dog ikke at se helt sort ud, især ikke hvis man beslutter sig for at udnytte de løsninger og muligheder, vi rent faktisk har til rådighed. Vi kan og må ikke acceptere uforklarligheden i manglende politisk handling på området om energieffektivitet.

Man kunne fristes til at tro, at den manglende politiske handleevne skyldes, at energieffektivitet ikke i lige så høj grad vinder offentlighedens popularitet, som vi blandt andet ser med vindmøller, CSS og PtX.

At det at maksimere, innovere og skalere passer bedre ind i Danmarks fortælling om sig selv som grønt foregangsland end noget så simpelt som at minimere, spare og reducere.

{{toplink}}

Vi kan med helt konkrete tiltag bane en sikker og håndgribelig vej ud af den trefoldige krise, hvis blot vores politikere støtter op om det og anerkender vigtigheden i, at løsningerne findes i den teknologi, vi allerede kender.

Og der er måske håb forude efter den internationale konference i Sønderborg de forgangne dage, hvor flere fornuftige instanser har leveret konkrete forslag og tiltag til, hvordan vi kommer i mål.

Den første køreplan blev lanceret op til konferencen af brancheorganisationen Synergi, der med 18 konkrete tiltag viser, hvordan erhvervslivet kan gå forrest i den grønne omstilling, hvis blot den politiske infrastruktur arbejder med.

Rapporten anviser ni energieffektive krisetiltag med effekt inden 2025 og ni energieffektive krisetiltag med effekt fra 2025.

Hjælp til private boligejere
Synergi anbefaler blandt andet at igangsætte energisparekampagner, der skal nudge folk til at spare mere på energien og at afbureaukratisere Erhvervspuljen, så virksomhedernes grønne ambitioner ikke kvæles af uhensigtsmæssigt bureaukrati inden de sættes i verden.

Herudover anbefaler Synergi også at forøge Bygningspuljen og rådgivningstilbud til private boligejere, så energimærkerne og energieffektiviteten hæves i de private boliger.

På længere sigt anbefaler Synergi blandt andet, at bygningers klimaskærme gøres dynamiske til at modvirke overophedning, at fjernvarmedækningen øges til 70 procent, og at der indføres minimumstandarder for bygningers energistand.

Samtidig anbefales det, at bygningsejere får ejerskab over deres egne forbrugsdata, så der skabes mere gennemsigtighed i den data, som forsyningsselskaberne ligger inde med. 

Med Synergis anbefalinger vil vi kunne halvere ekstraregningen for Klimalovens 70 procents mål, hvis der også satses på energieffektive tiltag.

Energieffektivitet er derfor som ”first fuel” netop det brændstof, som skal sætte gang i en ny global energipolitik og bidrage til det langsigtede klimapolitiske mål i Paris-aftalen, hvor det bør udgøre 37 procent af CO2-reduktionerne.

Spare, minimere og reducere energiforbruget
IEA peger i deres nyeste rapport på, at størstedelen af de energibesparelser, der vindes gennem energieffektiviseringer, vil være rentable. Samtidig kan de være med til at spare husholdningerne 650 milliarder dollars om året fra 2030.

Det største potentiale for energibesparelser på kort sigt vurderer IEA til at kunne hentes i bygninger og i transportsektoren. I Net Zero-scenariet sænkes bygningernes energiforbrug med 20 procent, hvoraf størstedelen kommer fra elektrificeringer og konverteringer.

Rapporten viser altså de store globale potentialer, som energieffektivitet kan forløse. Vi kan øge forsyningssikkerheden, mindske energifattigdom og sænke CO2-udledningerne ved simpelthen at udnytte energien mere effektivt.

Løsningen på kriserne ligger i det noget så simple faktum, at vi skal spare, minimere og reducere vores energiforbrug. Det er hverken nyt eller uforklarligt.

Her i kølvandet på IEA’s konference er lanceringen af Sønderborg Action Plan det, vi alle venter spændt på. Køreplanen kommer til at indeholde en række strategiske principper om energieffektivitet og politiske redskaber, som regeringer kan bruge og lade sig inspirere af.

Lad os håbe på, at anbefalingerne vil speede processen op og hjælpe både industrien og politikerne til at tænke energi-, klima- og sikkerhedspolitik tættere sammen. På den måde kan vi gøre Danmark til et grønt foregangsland ved at spare og effektivisere vores energi.

debat@altinget.dk