Regeringen i svar til FN: Afviser at bremse salg af bygninger i ghettoområder

Selvom der fortsat verserer en sag om lovligheden af salget af en række bygninger i ghettoen Mjølnerparken, kan det ikke komme på tale at sætte frasalget i bero. 

Det skriver regeringen i et skriftligt notat til FN fra 11. januar 2021, som Altinget har fået aktindsigt i.

"Regeringen kan oplyse, at sagsanlæg mod en myndighed ifølge dansk lov ikke suspenderer den omstridte beslutning, medmindre dette er angivet i loven. Dette er ikke tilfældet med lovgivningen vedrørende 2018-planen," står der i notatet til FN.

Det var ellers den klare opfordring i en henvendelse til Danmark fra tre uafhængige eksperter fra FN's Menneskerettighedsråd fra efteråret, at salget af bygningerne skulle sættes i bero, mens domstolene tager stilling til en sag, hvor en beboergruppe fra Mjølnerparken anklager boligområdets udviklingsplan, der er godkendt af Bomigministeriet, for ikke at være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

”Danmark må ikke gå videre med salget af bygningerne i Mjølnerparken i henhold til lovene i Ghettopakken, før domstolene har haft en chance for at træffe afgørelse om det under fuld hensyntagen til de gældende regler i international menneskerettighedsret," udtalte eksperterne dengang i en pressemeddelelse.

 

Afviser krænkelse af menneskerettigheder
I henvendelsen til Danmark fra oktober skriver de tre FN-eksperter ligeledes, at frasalget af bygningerne i Mjølnerparken kan være i strid med FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder, herunder mere specifikt retten til et sted at bo. 

"Vi er særligt bekymrede for om salget af bygninger i Mjølnerparken, der nu klassificeres som en 'hård ghetto', udsætter dens beboere for høj risiko for tvangsudsættelse i modstrid med deres ret til en passende bolig," skrev de.

Den bekymring afviser regeringen i svaret til FN blandt andet med henvisning til, at almenlejeloven sikrer opsagte beboere ret til genhusning. 

"Regeringen vurderer ikke, at salget af bygninger i Mjølnerparken eller andre områder kan udgøre en krænkelse af retten til en passende bolig," står der.

Vil ikke ændre kriterier
Den konkrete opfordring om at bremse salget af bygningerne i Mjølnerparken, indtil lovligheden er afgjort ved en domstol, er blot én af en række anbefalinger fra FN angående Danmarks ghettolovgivning fra 2018. 

I en rapport fra FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, der blev vedtaget i oktober 2019, beder FN-organet den danske regering om at afskaffe eller ændre dele af ghettoloven, som FN kalder diskriminerende.

Komiteen udtrykker blandt andet bekymring for, at boligområders andel af ikke-vestlige indvandrere i beboersammensætningen har betydning for, om områderne ender på ghettolisten. Det diskriminerer beboere på baggrund af deres etnicitet og nationalitet, skriver FN. 

Men i svarnotatet til FN afviser regeringen pure, at ghettoloven er diskriminerende. Argumentationen er, at kriteriet ikke bruges til at afgøre individuelle rettigheder, men til at kategorisere boligområder. 

Derfor vil regeringen heller ikke følge anbefalingen om at ændre kriterierne. 

"Regeringen har ikke i sinde at ændre definitionen af særligt udsatte boligområder, så immigranter og efterkommere fra ikke-vestlige lande ikke længere inkluderes som et kriterie," skriver regeringen og fortsætter:

"Grunden til det er, at regeringen sigter efter at etablere blandede byer og sociale boligområder, der repræsenterer befolkningen i hele Danmark. Derfor måler regeringen de store sociale boligområder på en række kriterier, der sammenholdes med resten af Danmarks befolkning."

Altinget har uden held forsøgt at få en kommentar fra boligminister Kaare Dybvad Bek (S). 

IMR: Sæt frasalg i bero
Hos Institut for Menneskerettigheder så Nanna Margrethe Krusaa, der er chefkonsulent og leder af instituttets arbejde på etnicitetsområdet, gerne, at regeringen fulgte FN-anbefalingerne.

”Der er en række sager på vej ved de danske domstole om opsagte beboere i de såkaldte ghettoområder, og vi anbefaler, at man sætter salg af bygninger og opsigelser på hold, mens sagerne kører. Det er et meget indgribende tiltag at blive opsagt fra sin lejlighed, så det ville være fint, hvis man satte det i bero, indtil man ved, om det er lovligt,” siger hun.

Nanna Margrethe Krusaa mener ikke, at der er hold i regeringens argument om, at etnicitetskriteriet ikke er diskriminerende.

"Det er vi ikke enige i. Folk bliver opsagt. Der kan man immervæk tale om ringere behandling, og etnicitetskriteriet er afgørende for, at et område overhovedet bliver klassificeret som en ghetto, hvilket dermed kan føre til salg og opsigelser," siger hun. 

Regeringen skriver i notatet, at der ikke er praksis i Danmark for at sætte den type af beslutninger på hold, blot fordi der kører en sag ved domstolene. Hvorfor skal man afvige fra den normal i dette tilfælde?

“Fordi det er uprøvet land, vi bevæger os på. Hvis først man er blevet sat ud af sin bolig, eller hvis en bygning er blevet revet ned, så er det ikke sådan, at man rejser bygningen igen eller sætter folk tilbage i boligen, hvis domstolene vurderer, at det ikke var lovligt,” siger hun.

daniel@altinget.dk