FRI: Renovering kan være mere fordelagtigt end nybyggeri

Effektivisering af den eksisterende bygningsmasse og energirenoveringer fylder overraskende lidt i debatten om den grønne omstilling i Danmark.

Det er, på trods af at bygninger og byggeri planmæssigt vil kunne udgøre næsten halvdelen af den samlede globale CO2-reduktion, hvis opfyldelse af målet i 2040 fra Paris-aftalen skal nås.

For de fleste er de første billeder, der dukker op på nethinden, når man begynder at tale om grøn omstilling og CO2e-reduktion, typisk vindmøller, elbiler og emissionsfri zoner i byområder.

Og når der zoomes ind på byggeriet, er det særligt bæredygtigt energieffektivt nybyggeri, der er i fokus. Det gælder også i den nye nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som Folketinget har vedtaget.

Renovering er ofte bæredygtigere end nybyggeri
Vores eksisterende bygningsmasse rummer imidlertid allerede et stort potentiale i forhold til CO2e-reduktioner i form af bæredygtighed og energibesparelser.

Først og fremmest, fordi den eksisterende bygningsmasse har et meget stort volumen. Vi bygger holdbart i Danmark, vores bygninger står ofte i mere end 100 år, og bygningsmassen herhjemme fornyes kun med to procent om året. Men også, fordi renovering er en lavthængende frugt, når det kommer til at spare på energien.

Opvarmning, drift og opførelse af den danske bygningsmasse står for cirka 40 procent af landets energiforbrug og 30 procent af udledningen af drivhusgasser.

En ældre bygning kan bruge helt op til 20 gange mere energi per kvadratmeter sammenlignet med et nyt byggeri ifølge Statens Byggeforskningsinstitut. Men når der renoveres, så er klimabelastningen fra materialernes og byggeprocessens udledninger langt mindre end ved nybyggeri.

Det er tankevækkende, at det i mange situationer faktisk er renovering, som er det mest bæredygtige valg frem for nybyggeri – også selvom en renoveret bygning ikke kan blive lige så energieffektiv som nybyggeriet.

Rambøll har regnet på netop denne problematik og udkom i oktober 2020 med en rapport, hvor det fremgår, at det i 16 forskellige cases har vist sig både miljømæssigt og totaløkonomisk mest fordelagtigt at fokusere på renovering af eksisterende bygninger frem for at bygge nyt, når man ser henover bare en 50 år lang periode.

Vi skal satse på kloge energirenoveringer
Nybyggerier er jo ikke omkostningsfrie, og vi risikerer at ende med bygninger, der er mere klimabelastende at opføre end aftrykket af deres forbrug i den samlede levetid.

Det giver lidt forsimplet sagt ikke mening at betale en tier for at spare en femmer. Derfor er renovering, også selvom det ikke bliver helt så energieffektivt som nybyggeri, altid noget, der skal overvejes.

Det kan godt være, at energirenovering af bygninger, der har præget landskabet i en menneskealder, ikke er lige så sexet som en Tesla opladt med strøm fra spritnye havvindmøller eller fly drevet af electrofuels skabt på nye energiøer, men den energi, vi ikke bruger, de emissioner, vi ikke udleder, er billigere end alt andet.

For selv grøn energi er ikke omkostningsfri at producere og distribuere, og med den stigende elektrificering af vores samfund ser vi ind i et kapløb mellem udbud og efterspørgsel – og det er her, at vores eksisterende bygningsmasse har en helt særlig rolle i forhold til at sikre en balance, hvor vi skal udbygge vores energiforsyning langt mindre, end det ellers ville være nødvendigt, fordi vi renoverer klogt.

Derfor er energirenoveringer et område, hvor vi bør satse langt mere – også selvom det ikke har samme feel good-faktor som nye vindmøller eller nybyggeri.

For med de ambitiøse klimamål, som vi har sat i Danmark, bliver vi nødt til at bruge samtlige redskaber i værktøjskassen for at nå i mål.

Markedsdrevet udvikling kombineret med klog regulering
Hvad skal der så til? Politisk bør der vedtages en ny renoveringsstrategi, der kan hænge sammen med strategien for bæredygtigt byggeri. Mange af de politiske greb er de samme som for nybyggeriet.

Hertil bør kommuner og regioner få mere plads under anlægsloftet, hvis de strategisk planlægger at renovere deres bygninger, ligesom der skal stilles de samme krav til kommunernes energieffektivisering som for statens bygninger (kommunerne står for 79 procent af de offentlige bygninger).

Offentlige bygninger har et vedligeholdelsesefterslæb, så der skal stilles krav om kommunal energiledelse samt strategisk kapitalforvaltning som grundlag for en grøn renoveringsstrategi af deres ejendomsportefølje.

Endelig bør alle, både private og erhvervsvirksomheder, når de skal bygge nyt, overveje, om de ikke reelt burde nøjes med at bygge om.

Renoveringen af Industriens Hus på Rådhuspladsen i København er et godt eksempel på, at en gennemgribende renovering godt kan fremstå og føles som et nyt byggeri – men gevinsten for klimaet ved at bevare centrale dele af den tidligere bygning er massiv.

Den største barriere for yderligere renovering er mere end noget andet manglen på viden. Men også en mangel på krav. I Danmark er vi førende inden for udvikling af grøn teknologi. Det skal vi også være indenfor bæredygtige renoveringer.

Vi har videns- og virksomhedsgrundlaget for at blive førende, og med en fortsat kompetenceopbygning vil vi kunne styrke økonomien og skabe arbejdspladser. 

Det kræver en markedsdrevet udvikling understøttet af den rette regulering.

debat@altinget.dk