Mere fokus på fællesskabet, når store byer vokser

Af Carsten Hansen (S)
Minister for by og bolig og landdistrikter

Fraflytningen fra land til by har været stigende i Danmark igennem de senere år. Tendensen er sådan set meget klar: Danskerne rykker mod byerne for at tage en uddannelse, få et arbejde, eller fordi de tiltrækkes af de større byers mere mangfoldige kulturtilbud.

Jeg kæmper som socialdemokratisk minister selvsagt for, at vi vil skal have et Danmark, hvor man har gode rammer for sit liv, uanset hvor man bor. Derfor er det bestemt også min opgave at vurdere de konsekvenser, urbaniseringen har, og ikke mindst at understøtte en positiv udvikling.

Den tiltagende strømning fra land til by gør i disse år vores større byer til meget vigtige vækstcentre, og de har stor betydning for hele landet og vores velfærd. København vokser f.eks. med ca. 1.000 indbyggere om måneden, og om end tallet ikke er helt så højt i de andre store byer, er tendensen den samme.

Tilflytning i det omfang giver en række praktiske udfordringer for de større byer. Der skal skaffes plads til nye boliger til unge, familier, singler og ældre, børne- og ungeinstitutioner skal udvides, og nye erhvervsgrunde skal anlægges. Samtidig skal folk kunne bevæge sig mellem alle deres gøremål på en hurtig, sikker og helst grøn måde.

Det er en kæmpe udfordring at løse en række af disse udfordringer, og jeg er meget imponeret over den professionalisme og seriøsitet, de bliver håndteret med i bl.a. København, Aarhus, Aalborg og Odense.

Fokus på fællesskab
Ud over disse mere logistisk udfordrende ting er der en anden problemstilling, som jeg er særligt optaget af: Nemlig hvordan vi i endnu højere grad kan skabe bedre rum for fællesskabet i vores by- og boligpolitik. Vi har alle et grundlæggende ønske om et godt hverdagsliv og nærhed til andre mennesker i forskellige fællesskaber. De fællesskaber skal vores by- og boligpolitik understøtte.

Det handler ikke kun om det fællesskab, man opnår i de mange foreninger, som præger vores byer. Det handler også om den måde, vi tænker og realiserer vores byplanlægning: Er der byrum - parker, pladser, haver, havneområder osv. - der giver gode rammer for fællesskabet, eller mangler de? Er byen delt op i boligkvarterer, der skarpt adskiller de rigeste fra de økonomisk dårligst stillede? Er boligområderne blandede med repræsentation af ejerboliger, andelsboliger og almene boliger?

Jeg tror på, at fællesskabet er det kit, der holder vores samfund sammen. Fællesskabet er i min verden ikke en ofring af de personlige udfoldelsesmuligheder. Det er en styrkelse.

Det kan give meget til den enkelte at tage ansvar, bidrage til fællesskabet i byen/lokalområdet og til samfundet i det hele taget. Fællesskaber er altså ikke kun vigtige for vores velbefindende. Det er også vigtigt for samfundet og dermed for mange af de opgaver, som skal løftes. Jeg er sikker på, at en styrkelse af byens fællesskaber kan bidrage til at løse nogle af de udfordringer, vores velfærdssamfund står overfor.

Med genetablering af et bypolitisk ministerium har regeringen meget tydeligt prioriteret byudviklingspolitikken. Vi ønsker, at fællesskabet skal indgå med styrke i byudviklingen fremover. Derfor har jeg nedsat en tænketank, der skal tænke fællesskabet ind i byudviklingen. Heri skal 19 arkitekter, byplanlæggere og debattører diskutere og komme med deres bud på, hvordan og hvor byernes fællesskaber er udfordret, og hvad der skal til, hvis vi fortsat vil have byer med sammenhængskraft.

Jeg ser frem til tænketankens afrapportering og den debat, som vi i fællesskab kan udfolde indtil da.

debat@altinget.dk