KL: Byfornyelsen bør blive støttet økonomisk af staten
DEBAT: Kommunerne bør støttes økonomisk af staten i kampen for landsbyfornyelse. Problemet drejer sig om meget store forskelle i udviklingen i boligpriserne, som kommunerne ikke har nogen indflydelse på, skriver Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.
Af Jørn Pedersen (V)
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg
Omkring halvdelen af kommunerne oplever faldende folketal. Når folketallet falder, kommer mange bygninger til at stå tomme.
Det normale marked for køb og salg af bygninger og boliger sættes ud af kraft, og det bliver vanskeligt at sælge en ledig bolig, og det bliver svært at optage nye lån i boliger i disse områder. Problemet viser sig først i det åbne land og i de mindre bysamfund, nemlig landsbyerne og lokalbyerne.
Derfor er der brug for en indsats fra det offentlige i disse dele af landet. Der er brug for en indsats, der kan hjælpe boligmarkedet til at fungere. Indsatsen består af tre elementer.
Det første element er tilskud til at rive bygninger ned, og en sådan indsats kan godt stå alene, hvis det drejer sig om en bygning i det åbne land - men den kan ikke stå alene, hvis det drejer sig om en bygning i en landsby eller lokalby.
Det andet element er istandsættelse af bygninger, der ikke skal rives ned, ligesom man skal ordne åbne byrum, så landsbyen som helhed fremtræder attraktiv.
Det tredje element er omdannelsen af hovedgaden i lokalbyer, herunder stationsbyer, hvor der eksempelvis er en række tomme butikker, der skal omdannes til noget andet.
Byfornyelse har en positiv effekt
Det er erfaringen fra den hidtidige indsats med byfornyelse, at man godt kan få det lokale boligmarked til at fungere igen, når det får en sådan håndsrækning.
En indsats fra det offentlige trækker endvidere private følgeinvesteringer med. Evalueringen viser, at de private følgeinvesteringer er omkring fem gange det beløb, som den offentlige byfornyelse går ind med.
Den offentlige byfornyelse sætter altså en positiv og markedsdrevet udvikling i gang.
Indsatsen er i dag organiseret og finansieret på den måde, at kommunerne søger den statslige pulje, og kommunen medfinansierer indsatsen. Pengene går typisk til de private, der ejer bygningen, eventuelt til at dække forskellige udgifter forbundet med indsatsen.
Kommunernes rolle er altså at hjælpe de borgere, der ejer de relevante bygninger, og som bor i de berørte landsbyer.
Det anser vi for en god måde at organisere og finansiere en opgave, som ikke er aktuel i alle kommuner.
Hvis staten slet ikke støttede området, ville man svigte en lang række kommuner og deres lokalsamfund, der har udfordringer i deres landdistrikter og landsbyer på grund af udviklingen på boligmarkedet.
Forhold, som kommunerne ikke selv kan ændre afgørende ved.
Derfor må staten hjælpe til
Vi er fra kommunal side ikke blege for at tage fat på at løse problemer, vi har indflydelse på.
Men i denne sag drejer problemet sig om nogle meget store forskelle i vores lille land i udviklingen i boligpriserne, der smitter af på mulighederne for at belåne fast ejendom.
Det har kommunerne ingen indflydelse på. Derfor må staten hjælpe til med økonomisk støtte til byfornyelsen, herunder til landsbyfornyelsen.
Dansk Folkeparti: Nedrivningspuljen er ikke kun en opgave for kommunerne
Niras: Centre og bymidter er udfordret af nethandel
