Almene boliger skal profilere sig på energi

Af John R. Frederiksen
Formand, Ejendomsforeningen Danmark

I mit første indlæg her på Altinget.dk gav jeg udtryk for, at mange borgere har et uklart billede af, hvilke opgaver den almene sektor skal løse. Samtidig hører vi ofte historier i pressen om udsatte boligområder eller ghettoer på regeringens liste. Palle Adamsen tog sektorens dårlige ry op i sit indlæg den 1. maj, og jeg er enig i, at sektorens image bør forbedres.

Berlingske bragte den 25. april en historie om Mjølnerparken på Nørrebro i København, som skal have en kæmpe ansigtsløftning for 800 mio. kr. Avisen skriver, at i stedet for at fremstå som et lukket boligområde, så skal Mjølnerparken indgå i en åben bydel med bazargade. I sig selv en ganske god historie, hvor man tænker bebyggelsen ind som en del af byudviklingen.

Men det er stadigvæk ord som ghetto og udsat boligområde, der bliver brugt i omtalen af Mjølnerparken. Det er da også et faktum, at minister Carsten Hansen har sat bebyggelsen på sin liste over udsatte boligområder - i folkemunde den såkaldte ghettoliste. Dermed fastholder ministeren billedet af et boligområde, som mange ikke frivilligt flytter ind i. Det er en skam.

Vi hører desværre alt for sjældent de positive historier om den almene sektor. Og det er ærgerligt, for der må være masser af gode historier at fortælle. Det bekræftede rådmand Kristian Würtz da også i sit indlæg her på portalen den 24. april, hvor han fortæller om, hvordan helhedsplaner puster nyt liv i de enkelte afdelinger i de almene boligselskaber. Det er positivt, at Kristian Würtz som politiker benytter en sådan retorik om den almene sektor.

Masser at fortælle
For nylig læste jeg Boligen, som er den almene sektors blad. Her kunne man blandt andet læse om, hvordan boligselskabet KAB arbejder for at undgå, at deres lejere sættes på gaden.

KAB har ansat tre gældsrådgivere, som hjælper lejere med at få styr på deres økonomi, så de kan blive ved med at betale huslejen og dermed undgå en udsættelse. Og KAB har efterfølgende oplevet et fald i antallet af udsatte lejere. Det er jo en rigtig god historie, som viser, at det boligsociale arbejde har effekt. Men når historien mon avisernes spalter?

Markedet er der
Ifølge flere boligportaler er interessen for at leje en bolig stigende. I en artikel som Ejendoms-foreningen Danmark har udgivet for nylig, slår livsstilseksperten Christian Grau fast, at mange gerne vil leje en bolig, fordi der er en generel trend, der går på at gøre ens livssituation mere enkel. Det indebærer, at færre ønsker at eje boligen.

Han fortæller også, at mange drømmer om at flytte fra deres hus og finde noget mere nøjsomt, som kan tilpasses de aktuelle behov. Og en lejebolig har den fordel, at man hurtigt kan skifte den ud, hvis ens livssituation ændrer sig. Endelig skal man tænke på, at mange lejeboliger ligger i de større byer, hvor flere og flere borgere søger hen.

Tendensen mod, at flere gerne vil leje, vil også øge søgningen til den almene sektor. Men formålet med den almene sektor er ikke blot at levere boliger til borgerne generelt. Sektoren har et socialt formål og skal hjælpe dem, som ikke kan skaffe sig en bolig på almindelige markedsmæssige vilkår.

Jeg tror, man skal være opmærksom på, hvorledes denne øgede lyst til at bo til leje påvirker søgningen til den almene sektor. En øget søgning af ressourcestærke lejere til de almene boliger vil i mange tilfælde være en fordel, men en risiko kan være, at et stort antal ressourcestærke lejere ender med at overtage i forvejen velfungerende almene boligejendomme, og de presser dermed de beboere ud, som den almene sektor er tænkt til.

Gunstige vilkår for vedligeholdelse
Stigende miljøbevidsthed og lyst til at spare på energien kan få nogle til at søge til den almene sektor. Den almene sektor har nemlig den fordel, at den for alvor kan sætte gang i energirenoveringen af de ældre lejeboliger. I modsætning til den private udlejningssektor, så kan en almen udlejer lægge omkostninger til energiforbedringer på lejen, mens man sænker lejernes udgifter til energi og samtidig styrker komforten betydeligt.

De private udlejere har desværre ikke samme muligheder for energirenovering af deres lejeboliger, og politikerne gør det løbende mere og mere vanskeligt at renovere de private udlejningsboliger. Senest har Folketinget vedtaget den såkaldte energisparepakke, der reelt ikke har den store energimæssige effekt, men som gør det endnu vanskeligere at energirenovere og forbedre de private udlejningsboliger.

Man kan fortælle mange gode historier om energirenoverede almene boligkomplekser, som kan gøre sektorens image bedre. Vi har brug for regler, der også gør det muligt at energirenovere de private lejeboliger på en økonomisk afbalanceret måde.

Mulighed for at udvikle sig
Som jeg skrev i mit første indlæg, så bør boligen være den trygge ramme om alle menneskers hverdagsliv. For at det skal lykkes, må blandt andet politikere og kommuner, træde i karakter og løse de opgaver, som de er sat i verden for at løse. Vi har brug for nogle politikere, der erkender, at der skal være moderne energirigtige lejeboliger. Og lejerne er som oftest ligeglade med, om boligerne er almene eller private, så længe boligen passer til deres behov.

Det er en stor misforståelse, at man bedst tilgodeser den almene sektor ved at forringe de private udlejeres vilkår. Den politik skader alle. Giver man derimod begge sektorer mulighed for at udvikle sig på hver deres naturlige måde, tjener det til alles bedste. Og vinderne bliver lejerne, samfundet og miljøet.

Den historie vil jeg gerne være med til at fortælle.

debat@altinget.dk