Hvornår har man hørt om lejestigninger på mere end 600 pct.?
DEBAT: Der er en risiko for, at kolonihaveejere vil blive skiftet ud med andre mere velhavende befolkningsgrupper stik imod den ideologi, hvormed landets kolonihaver først og fremmest blev udviklet.
Kolonihaveejer, Snekkersten
Hvis ikke man har hørt det før, så kan det ske, når f.eks. Helsingør Kommune om føje tid fastsætter nye priser for haveleje for fire havekolonier på lejet kommunal grund. Det kan blive en realitet, fordi Statsforvaltningen har valgt at se bort fra kolonihaveloven fra 2001, som definerede en kolonihave som en social mulighed for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Statsforvaltningen har vurderet, at en lavere haveleje end markedsprisen er et socialt tilskud til den enkelte kolonist - og det er ikke tilladt.
Fastsættelse af markedslejen
Derfor har Statsforvaltningen bestemt, at kommunerne kan sætte havelejen for kolonihaver klækkeligt op - f. eks. i Helsingør måske med mere end 600 procent. Man har nemlig forudsat, at det ikke (mere!) er lovligt for en kommune at udleje arealer til kolonihaveformål til en pris, der er lavere end markedsprisen. Altså en pris for jorden, som kommunen ville kunne opnå, hvis den solgte ud af arealerne til parcelhuse, sommerhuse eller industri.
Derfor skal kommunen finde frem til en objektiv måde at fastsætte en markedsleje på. I f.eks. Helsingør har kommunen hyret en lokal ejendomsmægler til denne opgave. Han har i sin visdom - eller manglende mulighed for at bruge relevante sammenligninger om markedsprisen - valgt at sammenligne kolonihaverne med sommerhusområder.
En markedspris for jord, der ikke kan sælges?
Problemet er bare, hvordan man objektivt kan beregne en markedsværdi for et kolonihaveområde, som ikke må anvendes til andre formål, ikke kan sælges og ikke kan udstykkes. Den aktuelle sammenligning med et sommerhusområde er ikke fair. Der er nemlig ikke mange sammenlignelige faktorer mellem et sommerhusområde og et kolonihaveområde.
Kolonihavernes arealer er ikke ejet af personer - haven er lejet af kommunen. Sommergrundene er derimod købt og personligt ejet.
Man må bebo kolonihaverne meget mindre end sommerhusene.
Der kan installeres alverdens tekniske apparater som f.eks. vaske- og opvaskemaskine, sauna mv. i sommerhuse, men det må man ikke i kolonihaverne.
Kolonihaverne må ikke have toiletter med almindeligt skyl i modsætning til, hvad man kan - og har - i sommerhusene.
Havekoloniområderne er ikke kloakeret. Det er områderne med sommerhuse derimod - det er jo en del af værdien for grunden.
En uheldig udvikling
At der skulle ske en regulering af kolonihavernes haveleje vidste alle kolonister. Havelejen i f.eks. Helsingør Kommune er automatisk sat til forhandling hvert 5. år. Men at havelejen denne gang skal sættes så meget i vejret, at mange af de nuværende næsten 450 kolonister af økonomiske årsager må opgive deres kolonihave, er en uheldig udvikling.
Den nye haveleje kommer formentlig - og heldigvis for det - ikke til at betyde en stigning i kolonihavehusene salgspriser. Priserne ved køb og salg af selve husene er - når man er medlem af Kolonihaveforbundet - omfattet af en fornuftig beslutning om, at alle huse skal vurderes efter godkendte regler og kan ikke sælges på almindelige markedsvilkår.
Men netop de rimelige priser for køb af kolonihavehuse og den markant højere haveleje kan få den konsekvens, at udskiftningen af kolonister vil gå fra personer med efterløn og folkepension til de, der har bedre økonomi, bl.a. fordi de har solgt parcelhus, har gode pensioner mv. Og det var ikke de befolkningsgrupper, som landets kolonihaver først og fremmest var tiltænkt.