WeShelter: Vi oplever en regering, der siger ét og gør noget andet
DEBAT: Der er en uoverensstemmelse mellem regeringens ønske om at bekæmpe hjemløshed og den politik, der bliver ført, som mindsker antallet af betalelige boliger for hjemløse. En bolig er afgørende for, at en hjemløs kan komme på fode igen, skriver Lise Larsen, daglig leder i WeShelter.
Af Lise Larsen
Daglig leder, WeShelter
Regeringens strategi til bekæmpelse af hjemløshed sætter boligen først: Med den anerkendte housing first-tilgang fremhæves en stabil boligsituation som forudsætning for, at der kan arbejdes med alle de øvrige faktorer, der fører til hjemløshed.
Fra psykiske udfordringer og eventuelt misbrug til manglende arbejde eller uddannelse.
Det er en tilgang, som bakkes op af forskningen på området, men det er også en tilgang, som ikke kan føres ud i livet, så længe mængden af billigere boliger bliver mindre.
Hjemløshed er komplekst
Som det ser ud i dag, oplever vi en regering, som på papiret sætter boligen først i bekæmpelse af hjemløshed, men som fører en politik, der er med til at mindske antallet af tilgængelige boliger for mennesker berørt af hjemløshed.
Hjemløshed handler ikke kun om manglen på bolig, men opstår ofte i et komplekst samspil mellem individuelle udfordringer og samfundsmæssige forhold.
På vores herberger støtter vi hjemløse i at begynde arbejdet med de problematikker, som ligger til grund for, at de er havnet i en hjemløsesituation.
Målet er at gøre den hjemløse i stand til igen at komme tilbage i egen bolig eller en anden permanent boform.
Herberg er gavnligt, men bolig er altafgørende
Erfaringen viser her, at den støtte, der gives under ophold på et herberg, er til gavn for langt de fleste hjemløse, men også, at det kan være svært at fastholde en positiv udvikling hos den enkelte, hvis et ophold på herberg bliver unødigt langt.
Derfor er det afgørende, at der er en bolig at flytte ud i, så ingen skal gro fast på et herberg.
Det kræver, at vi er villige til at føre en social boligpolitik, der også i praksis fører til flere billige boliger.
Desværre oplever vi, at antallet af boliger, der matcher betalingsevnen for mennesker i en hjemløsesituation, falder.
Det er ikke mindst på grund af det kommunale stop for anvisning af ydelsesmodtagere i udsatte boligområder, som blev vedtaget i forbindelse med regeringens ghettoudspil.
Derudover er huslejen generelt steget i almene boligområder som følge af byfornyelse og renoveringsprojekter.
Reformernes konsekvens
Kobler man den udvikling med de seneste års politiske reformer af blandt andet kontanthjælpen, der har medført, at mange borgere har fået færre penge mellem hænderne, står vi tilbage med en boligmasse, hvor der er ganske få boliger, som de borgere, der bor på vores herberger, kan betale.
Der er ingen tvivl om, at hvis vi for alvor skal knække stigningen i antallet af hjemløse i Danmark, er vi nødsaget til at se på vores boligmasse.
For vi kan ikke hjælpe mennesker ud af hjemløshed, hvis vi ikke har noget sted at hjælpe dem hen.
Camelot: Det er spild af ressourcer, at erhvervslokaler står tomme i flere år
Hjemløse: Blackstone er Låsby-Svendsen med politisk goodwill
