Gode byer kommer ikke af sig selv!

Af Jesper Nygård
Administrerende direktør i KAB

De store byer har vokseværk, og rigtig mange mennesker søger mod byen. Det er en international tendens, som ikke ser ud til at ændre sig i fremtiden, nærmere tværtimod. Og jo større byerne bliver, jo mere har de at byde på. Det er i byen, der er tilbud om kulturoplevelser, og det er i byen, man oplever stor arkitektur og mødes af uventede og spændende oplevelser. Og ikke mindst er det i byen, der er arbejde at få, og hvor værdien skabes. F.eks. skabes over halvdelen af Danmarks BNP i hovedstadsområdet.

De voksende byer er jo fantastiske i deres mangfoldighed og byliv. Men de hastigt voksende byer giver også en masse udfordringer. For det er en udfordring at bo så tæt på så lidt plads. Det giver trafik- og støjproblemer, og det giver en øget polarisering mellem bydele og befolkningsgrupper. Og så giver det især udfordringer på boligfronten.

Bedre boliger for alle
For på trods af det kraftige vokseværk er det helt utroligt vigtigt, at byen stadig skal være for alle. Og boligen er jo adgangskortet til byen og alle dens tilbud. Derfor er gode byer også byer med boliger for alle. Byer opstår af sig selv. Men gode byer kommer ikke af sig selv. Det kræver politisk mod, omtanke og langsigtet planlægning at skabe gode byer.

Almene boliger er en vigtig del af udviklingen af fremtidens byer, fordi de har den specielle egenskab, at de kan rumme alle, og de er derfor et stærkt tilbud til nogle af de mange, der flytter til byerne. For det er langt fra alle, der har råd til en bolig i byen. Ifølge en nyere analyse fra BRF Kredit kan en sosu‐hjælper kun købe hus i 10 af de 98 kommuner i Danmark. Og det giver social skævhed i samfundet, når kun de rigeste har råd til at bo i byen.

Den almene sektor går foran
Derfor er det så vigtigt at arbejde for fortsat at renovere den eksisterende almene boligmasse og for at sikre et varieret boligudbud, med boliger til alle aldre, livsformer og indkomster. F.eks. ved at sikre at 20 procent af nybyggede boliger er almene boliger, så vi sørger for, at der også er en reel chance for, at sosu-medarbejderen kan finde et sted at bo tæt på sin arbejdsplads. 

Den almene boligsektor bidrager også til udviklingen af byen ved at indgå i eksperimenter med nye boformer, arkitektur, bæredygtighed og kombinationer med andre byfunktioner. Sektoren går foran, når det kommer til mangfoldighed og det at skabe plads til alle, og medvirker til at skabe social, kulturel og økonomisk integration.

Sociale enzymer skaber nye initiativer
Der er i den almene boligsektor rigtig mange gode eksempler på nytænkning af opgaver på tværs af gamle skel. Her taler jeg om projekter, der vokser frem med hjælp fra ildsjæle, som med gode ideer, en masse knofedt og lidt god vilje fra både myndigheder og virksomheder skaber initiativer, der virkelig gør en forskel. For mennesker der har brug for det. Jeg kalder sådanne initiativer for sociale enzymer – en form for katalysatorer med en stor og positiv effekt for vores samfund og med potentiale til at blive til meget mere.

Her tænker jeg på f.eks. på KAB’s gældsrådgivningsprojekt – Gældsrådgivning ved køkkenbordet – der hjælper beboere, som er i fare for at blive sat ud af deres bolig. Eller på Frederiksberg forenede Boligselskabers beskæftigelsesprojekt for socialt udsatte beboere. Eller på Natteravnene – Center for Socialt Ansvars initiativ, som skaber et mere trygt natteliv for de unge. Der er masser af lignende initiativer derude. Og de er alle kendetegnet ved, at vi i fællesskaber på tværs af de tre sektorer - staten, markedet og civilsamfundet - går ind, og tager et fælles ansvar på en ny måde. Initiativer som disse tilfører samfundet konkret velfærd, og viser en ny måde at strukturere velfærdssamfundet på. Og de initiativer skal vi have flere af.

Debat om velfærdssamfundet
Jeg vil gerne starte en debat om, hvordan vi styrker det danske velfærdssamfund. Og på sigt sikrer, at denne fantastiske model også vil være i live om 10, 20 og 30 år. Mine observationer er, at vi kan meget mere, hvis vi styrker relationerne mellem de 3 sektorer. En vision om, at vi skal have frivilligheden og engagementet fra civilsamfundet, virketrangen fra markedet og den faglige tyngde fra den offentlige sektor til i meget større omfang at arbejde sammen og understøtte hinanden. Det er en diskussion om at turde og om at bringe fastlåste ideologiske standpunkter i spil. Vi skal give plads til at slippe spændende kræfter løs.

Med det for øje har jeg skrevet et debatpapir, som jeg har kaldt ”Det sociale enzym. Tanker om velfærdsstaten version 2.0”. Mit mål og mit håb er, at debatten skal fortsætte og videreudvikles. Jeg vil gerne udfordres, udfordre og have flere til at videreudvikle tankerne. Hvis du vil vide mere om Det sociale enzym, er du meget velkommen til at gå ind på hjemmesiden www.detsocialeenzym.dk eller på Facebook-siden (www.facebook.com/detsocialeenzym).

Jeg sender med glæde stafetten videre - og jeg sender den til vores minister for byer, boliger og landdistrikter Carsten Hansen, fordi vi kun får gode byer og byer for alle, hvis vi alle - regering, folketing, kommuner, forskere, borgere, boligorganisationer, foreninger og erhvervsliv - er dybt fokuseret på det. Og på at byer kommer af sig selv, men det gør gode byer ikke nødvendigvis.

 

<img align="left" src="@nyimg=13373@" />

 

Illustration af det sociale enzym udleveret af Jesper Nygård.

 

 

debat@altinget.dk