DF: Airbnb-udlejning skal ikke være en levevej

Af Merete Dea Larsen (DF)
Boligordfører

Airbnb har nu i mange år været et emne i medierne med jævne mellemrum. Airbnb er en kæmpe koncern, hvis formål er at tjene penge og vækste. Fuldstændig som andre virksomheder.

Det er der i sig selv intet galt i. Problemet kan opstå, når det er camoufleret som deleøkonomi.

De, der elsker Airbnb, er ofte de borgere, som tjener på at leje deres lejlighed eller hus ud i korte eller lange perioder. At leje sin bolig ud, når man selv er på ferie, og på den måde tjene til lidt flødeskum i tilværelsen, har Dansk Folkeparti ingen problemer med.

De, der hader Airbnb, er ofte de beboere i boligbyggerier, der oplever at skifte nabo med jævne mellemrum og den utryghed, det medfører. Derudover er der alle dem, som ikke har mulighed for at købe en lejlighed til eget brug, fordi investorer opkøber – og presser boligpriserne op – for at leje ud via Airbnb.

Vi skal finde en gylden mellemvej
Selvfølgelig er man ”herre i eget hus”, når man ejer sin bolig. Men problemet er, når man gør sit økonomiske grundlag afhængig af en sådan indtægt og lejer sin bolig ud mere end det antal dage om året, hvor man kan tilskrive det til at tjene lidt lommepenge til egen ferie eller lignende. Når det bliver en levevej i stedet for en ekstraindkomst. 

Det har igennem årene fået virksomheder til at tilbyde vejledning i optimal anvendelse af lovgivningen og udlejning via Airbnb, og som dermed hjælper folk med at købe dyrere, end de ellers ville være i stand til. Det presser priserne op og minder efterhånden mere om reel hotelvirksomhed – blot uden en masse lovgivning og reglementer, som hoteller og andre, der har det som erhverv at udleje værelser og lejligheder, er forpligtede til at leve op til. 

Ny aftale skærper sanktionerne
Derfor har vi også i Folketinget tidligere på året lavet en bred politisk aftale om deleøkonomi. Jeg deltog i forhandlingerne sammen med vores skatteordfører, og det lykkedes at lande en ganske udmærket aftale, hvor alle parter måtte gå på kompromis. Vi fik en række kontrolmuligheder igennem, som skal understøtte kommunerne i at afsløre, når lovgivning ikke overholdes, og sikre, at sanktionerne i denne forbindelse skærpes. Vi må erkende, at der på boligområdet generelt er alt for vage sanktionsmuligheder, når lovgivning ikke overholdes. Det har vi prøvet at rette op på.

Støt de andre lande
Mig bekendt er der dog ikke lavet en aftale, som er så prangende, at vi ikke skal støtte op om rækken af europæiske storbyer, der har sluttet sig sammen i kampen mod de mest skadelige virkninger af det vildtvoksende marked for korttidsudlejning til især turister, som Airbnb er bannerfører for.

For byerne ønsker at sikre, at Airbnb overholder de aftaler, der skal til, for at storbyer kan bevare deres særpræg i fremtiden og ikke bliver invaderet af investorer, der opkøber alt for at leje det hele ud på slækkede vilkår i forhold til de etablerede brancher som for eksempel hoteller.

Vi skal bruge EU
Storbyalliancen prøver også at rejse spørgsmålet på EU-niveau. Det giver god mening. Hvis vi kan bruge EU til noget, er det netop at lægge et pres på store koncerner, når en række lande møder den samme udfordring. Her er et område, hvor det giver mening at se på regulering på det europæiske niveau. Naturligvis med det forbehold, at vi skal se et konkret forslag til regulering, inden vi kan tage endelig stilling til det.

Problemet skal løses igen og igen
Efter Dansk Folkepartis mening er det ikke enten-eller – men både-og. Vi har lavet en aftale, som imødekommer problemstillingen her og nu, men jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skal prøve at få en bedre og mere fremtidssikret aftale sammen med en række andre aktører, der har samme udfordringer.

Man kan tillade sig at stå stille, når markedet står stille. Sagt med andre ord: Lovgivning skal og bør altid udvikle sig. Nye love kommer til, og andre bør udfases, efterhånden som de forældes.

debat@altinget.dk