Dansk Erhverv: Kaare Dybvad kan blive byggeriets klimahelt
DEBAT: I Danmark har vi været gode til energieffektiviseringer. I den kommende strategi for bæredygtigt byggeri bør ministeren kigge på at minimere klimabelastningen fra byggematerialer og nyopførelser, skriver Ulrich Bang.
Af Ulrich Bang
Klima- og energipolitisk chef, Dansk Erhverv
Ifølge World Green Building Council (2019) bidrager byggeriet globalt set med omkring 39 procent af de samlede klimapåvirkninger. Inden for byggeriet stammer cirka 75 procent fra driftsenergiforbrug til den samlede bygningsmasse og cirka 25 procent stammer fra forbrug af materialer til nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri.
I Danmark ser regnestykket anderledes ud. Vi har gennem årtiers fokus på energikrav til nybyggeri samt en lang række tiltag til at fremme energirenovering fået energiforbruget i bygninger ned. Samtidig gennemgår energisektoren en hastig omstilling disse år, og i 2030 forventes opvarmning og elforbrug at være tæt på klimaneutralt.
I et nyligt studie af 60 bygninger fra BUILD (tidligere SBi), som er nogle af Danmarks førende forskere i klimapåvirkning fra bygninger, er påvirkning fra materialer cirka to-fire gange højere end påvirkningerne fra driften af bygningen – uanset om det analyseres over en 50-års eller en 80-års periode.
Den potentielle klimahelt
Man kan ud fra de tal sige, at vi er helt i førerfeltet, hvad angår energieffektiviseringer. Det skyldes også, at vi har førende virksomheder som Danfoss, Velux, Grundfos og Rockwool, der har været pionerer inden for optimering af bygningsdrift. Man kan dog også sige, at så må næste etape af den grønne omstilling inden for byggeriet handle om, hvordan vi får minimeret klimabelastningen fra byggematerialerne og opførelse af nye bygninger og renoveringer.
Her kommer Kaare Dybvad (boligminister, red.) ind i billedet som den potentielle klimahelt. Med regeringens kommende strategi for bæredygtigt byggeri er der en oplagt mulighed for at få fokus på bæredygtige materialer, nybyg og renoveringer. Et fokus, hvor der efterspørges, udvikles og skaleres nye grønne løsninger som for eksempel grønne alternativer til beton og cement. Det kan være alt fra genanvendte byggematerialer, såkaldt grøn cement med reduceret klimaaftryk, byggeri i træ eller andre måder at designe huse på.
En række danske rådgivere og arkitektfirmaer som eksempelvis Lendager Group er alle grønne pionerer og udvikler fremtidens løsninger. Samtidig satser etablerede producenter af byggematerialer som Velux massivt på reduktion af klimaaftrykket af deres produkter. Så Danmark er godt rustet.
Klimabelastning per kvadratmeter
Hvis Kaare Dybvad kun vil gøre én ting, så er det øverst på Dansk Erhvervs ønskeseddel, at der stilles krav i bygningsreglementet til bæredygtigheden. Og beregningsmodellen foreslår vi er klimabelastning per kvadratmeter på samme måde, som der er krav til energiforbrug per kvadratmeter.
Et forslag, som i øvrigt samler meget bred opbakning og er foreslået af regeringens Klimapartnerskab for Service, IT og Rådgivning samt Klimapartnerskabet for Byggeri. Får vi for alvor gjort noget mere klimavenligt ved vores materialeforbrug og måden, vi bygger på, så kan vi med stor sandsynlighed beholde den grønne byggeritrøje.
Det krydser vi fingre for, at Kaare Dybvad har blik for i den kommende strategi.
Rådet for Grøn Omstilling: Byggeriets omstilling kræver krav og regulering
BL: Milliarderne til renovering skal gavne både almene beboere og klimaet
