BAT-kartellet: Når EU vakler i kampen mod dødbringende asbest, må Danmark stå fast

Asbest er stadig en væsentlig trussel mod danskernes sundhed. 

Vi tænker måske ikke over det til hverdag, men danske boliger er stadig i udbredt grad bygget af asbestholdige materialer.

Asbest er ikke kun i eternittagene i de danske parcelhuskvarterer men også i fugemasse, fliseklæb, rørisolering og meget andet. Af samme grund fylder de asbestrelaterede dødsfald stadig i statistikkerne: Over 300 hvert år.

Ser man på europæisk plan bliver tallene meget værre.

Der er anslået 35 millioner bygninger i Europa EU med asbest i sig. Det medfører over 90.000 registrerede dødsfald hvert år, men mørketallet er mange gange højere.

Millioner af mennesker i asbestbygninger

Det gælder i særdeleshed for de håndværkere, der for eksempel skal fjerne et asbesttag eller arbejder med gamle installationer i bygninger, der stadig er fulde af asbest. 

Men det gælder også for de millioner af danskere, der bor, arbejder og studerer i bygninger, der er bygget før asbestforbuddet.

Takket være en lang og sej kamp fra fagbevægelsens side bliver der dog taget afgørende skridt i disse år.

I foråret 2023 vedtog regeringen og en række af Folketingets partier, at der langt om længe skal indføres en autorisationsordning for asbest, og i sommeren 2023 vedtog man en sænkelse af grænseværdien for asbestarbejde.

Alt sammen gode, lange skridt mod en fremtid uden asbest og asbestsygdomme.

Intet overblik over problemet

Men det er nu engang sådan, at man sjældent kommer frem til ens bestemmelsessted, bare fordi man har taget to skridt.

Og sådan er det heller ikke med asbestkampen.

En af de store udfordringer for asbestkampen er, at vi ikke har noget overblik over, hvor og hvor meget asbest der rent faktisk er i den danske bygningsmasse.

{{toplink}}

Og når man ikke har et klart overblik over et problems størrelse, er det svært at afsætte de fornødne ressourcer og tage de rigtige værktøjer i brug.

Europa-Kommissionen lovede derfor tilbage i efteråret 2022, at man ville præsentere et lovforslag, der skulle gøre det lovpligtigt at screene bygninger for asbestholdigt materiale, og at resultaterne af disse screeninger skulle opbevares i et register.

På den måde kunne landene få et overblik over problemets størrelse og sætte ind.

EU-forslag mod asbest hænger i tynd tråd

Kommissionen lovede, at lovforslaget senest ville blive præsenteret i første halvår 2023. 

På den måde kunne man nå at behandle loven, inden al politisk opmærksomhed blev opslugt af Europa-Parlamentets valgkamp.

Men ak, ni måneder efter overskridelsen af deadline har Kommissionen stadig ikke vist så meget som skyggen af et lovforslag. 

Hvad værre er: Rygterne i Bruxelles lyder nu på, at Kommissionen nu helt overvejer slet ikke at fremsætte et lovforslag. Der skal derfor lyde et klokkeklart opråb fra vores side: Når Kommissionen vakler, må Danmark stå fast.

Først og fremmest må den danske regering tage fat i kraven på Kommissionen og tvinge dem tilbage til bordet.

Statsministerens vigtige klemme på luxembourgsk minister

Manden, der skal have armen vredet om, er den luxembourgske beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit. Og den danske statsminister har en særlig klemme på ham i øjeblikket.

Schmit er socialdemokrat og ikke en hvilken som helst socialdemokrat. Han er nemlig lige blevet valgt som de europæiske socialdemokraters spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget.

Det gør ham samtidig til deres bud på den næste Kommissionsformand. Hvis Schmit skal gøre sig nogen forhåbninger om et godt valg og en god plads i den kommende Kommission, har han behov for støtte fra alle sine partifæller.

Måske var det på tide, at Mette Frederiksen minder ham om, at dansk opbakning også er afhængig af, at han kan levere på sine løfter.

Det er 44 år siden, at asbest blev forbudt at bruge, men vi er det stadig ikke til livs.

Vi nægter at vente 44 år mere, fordi Kommissionen vakler.

{{toplink}}

debat@altinget.dk