Alle har ret til en god bolig
DEBAT: Den almene boligsektor er en succes og nødvendig for en rummelig by. Mens priserne i den private boligsektor skyder i vejret, er huslejen i den almene boligsektor stabil og derfor attraktiv. Det mener Kristian Würtz, rådmand i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Rådmand, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
Den almene boligsektor i Aarhus Kommune blomstrer i disse år. Få lejemål står tomme, og afdelinger bliver renoveret, så de lever op til fremtidens standarder. Endelig er boligforeninger med nybyggeri i både eksisterende og nye bydele med til at sætte et markant præg på byudviklingen og skabe bysamfund, der hænger sammen.
Præmissen for denne debat er, at den almene sektor kæmper med et blakket image. Det er ikke et billede, som vi kan genkende i Aarhus Kommune. Det er korrekt, at vi har afdelinger og kvarterer, som er præget af en stor koncentration af socialt udsatte, og hvor vi gerne vil skabe en mere positiv udvikling. Men det er et udtryk for den sociale udvikling i Aarhus som helhed, samt for svagheder i 1960'ernes byplanlægning snarere end den almene sektor som sådan.
Den almene boligsektor stortrives
Ser vi på den almene boligsektor som helhed, er den klare konklusion, at det går godt. I skrivende stund er blot 19 ud af ca. 45.000 lejemål i den almene boligsektor i Aarhus ledige. Den lader vi lige stå et øjeblik.
Det betyder, at det kan være svært at finde en passende almen bolig, også selvom man ikke har lokale geografiske præferencer. Almene boliger i Aarhus er i den markedsmæssige gunstige situation, at en almen bolig i Aarhus koster ca. det samme at bo i som en almen bolig i f.eks. Skjern. Det betyder, at mens markedet i Aarhus presser priserne på privat udlejning og ejerboliger i vejret, er huslejen i en almen bolig stabil – og i Aarhus for langt de flestes vedkommende attraktiv.
Aarhus har i de senere år udviklet sig fra en industriby til moderne vidensby. Vi har valgt at sætte fokus på høj kvalitet i denne udvikling, og vi er ikke i tvivl om, at vi i Aarhus har valgt det rette spor. Alene det faktum, at vi hvert år bliver 4.500 flere aarhusianere, er et tydeligt tegn på, at vi er på rette vej.
En by for alle
Flere aarhusianere betyder også, at vi bliver nødt til at bygge flere boliger, og vi skal sørge for, at byen også socialt hænger godt sammen. Aarhus skal være en mangfoldig by, hvor vi har plads til alle, og Aarhus skal være en by, hvor alle kan finde en bolig, som de har råd til. Derfor har vi f.eks. krævet, at 25% af boligerne i vores nye bykvarter på de gamle havnearealer skal være almene boliger.
Men vi har også gamle kvarterer, som ikke er velfungerende, og hvor beboersammensætningen fordrer, at der bliver lavet en boligsocial indsats. I Aarhus Kommune er der aktuelt otte boligområder, hvor der er iværksat boligsociale helhedsplaner, og mest markant sætter vi i disse år ind i Viby Syd og i Gellerup/Toveshøj.
Her kombinerer vi den boligsociale indsats med markante fysiske forandringer. Bl.a. skal nedrivning af flere af de eksisterende ejendomme give plads til nyt erhvervsbyggeri, en letbanelinie og et mere levende handelsliv. Min forvaltning, Teknik og Miljø, er med fra start, og samler i de kommende år omkring 700 medarbejdere i Gellerup.
Lejernes LO benægter fakta om fraflytning