S-kandidat: Selvforstærkende kreditklemme løses med politik

Af Kaare Dybvad (S)
Forfatter af ”Udkantsmyten” og folketingskandidat

Debatten om kreditklemmen i mange danske landsdele er et nedslag i en større udvikling, som er foregået de seneste ti år. Det er ikke – som mange ellers påstår – en international udvikling, der skaber problemet. Derimod kan man følge vores politiske beslutninger i de udviklinger i befolkning og nedgang i lokale servicejobs, som skaber kreditklemmen. Når amtsgården lukker i Nykøbing Falster eller Ringkøbing, så kommer effekten med sikkerhed et par år efter. Når et seminarium lukker i Holbæk eller Skårup, så kan det ses på antallet af tilflyttere og unge mennesker i lokalområdet.

Det særligt problematiske med kreditklemmen er det forhold, at den både er en effekt af og en årsag til den stigende centralisering i Danmark. Når en vækstvirksomhed på Falster ønsker at udvide, låner man på dårligere vilkår end til virksomheder i andre dele af landet. Muligheden for at skabe nye jobs, og dermed tilflytning, er altså ringere på grund af kreditklemmen og er derfor samtidig med til at stramme klemmen yderligere. Gennem centralisering og banklovgivning har vi altså lagt en ekstra skat på vækst og bosætning i nogle områder af landet. En skat, som de år for år får sværere ved at blive fri for.

Fattigere land, hvis vi ikke vender udviklingen
Spørgsmålet om kreditklemmen kan derfor ikke afklares alene med løsninger for pengeinstitutter. Det er en del af en større udvikling, hvor løsningen kræver en lang række indsatser for at sikre, at vi skaber et land i balance. Indsatsen og gevinsten ligger langt ud over bankverdenens rammer, og der er langt mere på spil på lang sigt.

På trods af det negative billede, der ofte fremstilles af landets yderområder, så findes der kvaliteter dér, som ikke kan genskabes i de større byer. Ikke bare de kvaliteter, som ofte bliver beskrevet; flot natur, ro og venlige naboer. Men også kvaliteter, der er mere håndgribelige. På den økonomiske side har provinsens kommuner den største andel eksport sammenlignet med hovedstaden og de større byer. Og ser man på iværksætteriet, både historisk og i dag, så lever de nye firmaer længere, hvis de er grundlagt i den vestlige del af landet.

Derudover er man i provinsen bedre til at sikre, at unge mennesker får en uddannelse. Der er simpelthen flere unge i områder som Vestjylland, Bornholm eller Midtsjælland, der sikrer sig en ungdomsuddannelse, og det har en uvurderlig betydning for vores økonomi på lang sigt.

Investér i provinsen, og glem kreditklemmen
Jeg mener, at kvaliteterne i provinsen er bundet til områderne og deres livsform, hvor man i højere grad kommer hinanden ved, stiller krav og hjælper hinanden. Hvis vi gennem en centralisering af Danmark skaber et pres for, at folk flytter ind til de store byer, så mister vi også disse kvaliteter. Så får vi færre unge i uddannelse og lavere eksport og mindre overlevelsesdygtige iværksættere.

Hvis vi derimod vender udviklingen, kan vi fastholde provinsens kvaliteter. Det betyder, at vi i stedet for at centralisere statslige arbejdspladser skal flytte dem ud i provinsen. Og at vi skal sprede uddannelserne i stedet for at samle dem i de store byer. Og at vi skal sikre en ordentlig infrastruktur i hele landet, både fysisk og digitalt. Hvis vi lykkedes med det, vil kreditklemmen blot være en parentes i den danske banksektors historie.

debat@altinget.dk