Finansrådet: Danmarks strukturelle udvikling er en politisk opgave

Af Niels Storm Stenbæk
Cheføkonom og underdirektør, Finansrådet

Affolkningen, de færre virksomheder, nedgangen i antallet af arbejdspladser og det aktuelle store fokus på finansieringssituationen i landdistrikterne frister måske til hurtig politisk handling. Det er dog vigtigt, at man – hvis der er et reelt politisk ønske om at ændre den nuværende situation – gør noget ved problemets reelle kerne frem for at symptombehandle.

Der har bredt sig en opfattelse af, at boligejere eller mindre virksomheder har svært ved at skaffe finansiering i banken, hvis man bor uden for de større byer. Der findes ikke tal eller anden dokumentation, der understøtter denne tese. Bankerne afviser for eksempel ikke låntagere på grund af deres postnummer. Banker og realkreditinstitutter giver kredittilsagn på individuel basis og på baggrund af den enkelte kreditors betalingsevne – for eksempel ser man på, om der er sikkerhed for låntagerens fremtidige lønindkomst, eller om virksomhedens finansielle nøgletal såsom soliditet og profitabilitet er solide. Men det handler også om at fastsætte boligens reelle belåningsværdi eller at vurdere, om virksomhedens investeringsprojekt ser økonomisk fornuftigt ud. Det understøttes blandt andet i Finansrådets rapport om risikovillig kapital fra 2014 samt i lignende analyser af tænketanken Kraka og Nationalbanken.

Forklaringen på landdistrikternes udfordringer skal i langt højere grad ses som en konsekvens af urbaniseringen i Danmark, og at den økonomiske krise har fjernet arbejdspladser i erhverv, som primært ligger uden for de større byer.

Strukturel omstilling
Ifølge en rapport om boligmarkedet uden for de store byer fra Statens Byggeforskningsinstitut fra 2014 er urbaniseringen en langsigtet tendens, hvor der sker en regional udvikling som led i erhvervsmæssige forandringer, demografiske forskydninger og ændret efterspørgsel på grund af ændret livsstil. Der er en bevægelse fra landbrug og fremstillingserhverv mod offentlig og privat service, mod mere vidensbaserede erhverv, og vi ser en koncentration i bestræbelserne for at opnå konkurrencefordele gennem specialisering. Den generelle velfærdsstigning, vi har set i Danmark, har medført større frihedsgrader for den enkelte, flere frie valg, senere pardannelse, færre og senere børnefødsler og en søgning mod urbane kvaliteter.

Resultatet er en bevægelse væk fra landdistrikter og småbyer.

Ovenpå finanskrisen har den økonomisk krise medført et fald i antallet af arbejdspladser. Tabet af arbejdspladser er dog primært sket inden for industri, byggeri og anlæg samt landbrug. Det er alt sammen erhverv, der i høj grad hører hjemme uden for de større byer. Det lavere antal arbejdspladser har sammen med et faldende befolkningstal blandt andet medført, at lokalt baserede små og mellemstore virksomheder har fået forringet deres forretningsgrundlag.

Boligefterspørgslen forsvinder
Gennemsnitsalderen i landdistrikterne er hastigt stigende, fordi de unge flytter mod byerne. Det betyder blandt andet, at en stor del af efterspørgslen på de lokale boligmarkeder forsvinder. Samtidig ligger der i landområderne mange nedslidte og dårligt vedligeholdte bygninger. Ejendommene er svære at sælge, og som udviklingen tegner sig, vil der heller ikke i de næste mange år være behov for dem. Analysen fra Statens Byggeforskningsinstitut anslår i et forsigtigt skøn, at fem procent af landets 1,2 millioner parcel- og stuehuse er små, utidssvarende og misligeholdte boliger. Det svarer til 50-60.000 private ejendomme.

Enderne når ganske enkelt ikke rigtigt sammen på boligmarkedet i landdistrikterne i øjeblikket. På udbudssiden ligger der derfor en tung opgave med at tilpasse boligmassen til markedets nye realiteter. Ejendommene er primært private boliger, og derfor er opgaven med at fjerne dem i princippet ejernes. Privatøkonomisk kan det være en svær opgave at påtage sig. En anden løsning kunne være renovering af disse ejendomme. Men det kræver en investering, som i den aktuelle situation er forbundet med et usikkert afkast. Det kan derfor være svært at skaffe finansiering.

Det er således et rigidt marked, der gør, at boligmassen ikke er tilpasset efterspørgslen. Og det er derfor et politisk spørgsmål at overveje samfundsmæssige løsninger, for eksempel i form af større nedrivningspuljer, der kan hjælpe med at nedbringe udbuddet af boliger i landdistrikterne.

En politisk opgave
De aktuelle udfordringer i landdistrikterne kalder efter Finansrådets overbevisning ikke på nemme snuptagsløsninger. Det kræver et langt, sejt træk på efterspørgselssiden at vende udviklingen med affolkning i landdistrikterne – hvis det er det, politikerne ønsker.

Løsninger, hvor man for eksempel kun tillader realkreditselskaberne at give lån op til 60 procent af belåningsværdien – hvor man så forestiller sig, at der derfor vil blive givet flere kredittilsagn i landdistrikterlanddistrikterne – er ikke en god løsning, fordi det ikke garanterer, at den samlede finansiering bliver billigere.

Det har også været forslag fremme om at lette låneadgangen i landdistrikterne. Det vil dog anspore folk til at bosætte sig i områder, hvor markedet tilsiger, at boligpriserne skal ned. Det vil kunne medføre teknisk insolvens og deraf følgende stavnsbinding til boligen og området.

Tænketanken Kraka lavede i øvrigt i 2014 en analyse af huspriser og effekter af ændret regulering og økonomisk politik, som viser, at deregulering af den finansielle lovgivning generelt har vist sig primært at have effekt i byområder og deres nærmeste opland. Effekter på landdistrikter kommer igennem afledte effekter fra husprisbevægelser i de større byer. Og forslaget om særlige statsgarantier eller en decideret statsbank, der udbyder realkreditlignende lån og finansierer virksomhedsprojekter, vil i sagens natur ende med at give lån til de mest usikre låntagere, og det vil i sidste ende komme til at betyde, at det er alle danskere, der er med til at betale for disse usikre lån.

Holdbare løsninger uden forvridning
Det er efter Finansrådets mening en politisk opgave, hvorvidt og hvordan man ønsker at løse udfordringerne med den strukturelle udvikling, som Danmark gennemgår. Der er ikke nemme snuptagsløsninger. For at understøtte en genoprettelse af en markedsligevægt kan man politisk vælge at understøtte efterspørgslen eller være med til at mindske udbuddet som beskrevet ovenfor. Endelig er det vigtigt, at politikerne prioriterer langsigtede holdbare løsninger, der giver boligejere og virksomheder stabile rammer at træffe beslutninger på baggrund af.

debat@altinget.dk