Vi glemmer let de store krav, relationsarbejdet stiller til pædagogers dømmekraft

Relationerne mellem børn og voksne er kernestof for alle pædagoger. Derfor er der behov for at prioritere relationsarbejdet både politisk og i forskningen, skriver Andreas Rasch-Christensen.

I disse tider, hvor ambitionen om minimumsnormeringer diskuteres og de pædagogstuderendes faglige indgangsniveau kritiseres, presser der sig nogle centrale spørgsmål på.

Hvad er det betydningsfulde indhold i den pædagogiske praksis, som skal beriges af flere professionelle hænder? Og hvordan understøttes det ledelsesmæssigt og strukturelt?

På en konference 28. februar arrangeret af Rådet for Børns Læring blev der sat ord på nogle relevante nedslag i den pædagogfaglighed, der er så betydningsfuld for børnene – og som samtidig er så vanskelig at få hånd om.

Login