Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 50

OVERBLIK: Regeringen vil præsentere en delvis nedlukning, en socialminister i isolation sætter fokus på ensomhed og Nye Borgerlige vil indføre en kompensationsordning for borgere, der oplever fejl i sagsbehandlingen. Altinget giver dig her overblikket over ugens vigtigste begivenheder på velfærdsområdet.

MANDAG

Nye coronarestriktioner
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil præsentere nye restriktioner mod coronasmitte. I en video lagt på Facebook søndag aften siger hun, at hun mandag vil annoncere en delvis nedlukning i København, Odense og Aarhus og en række kommuner i hovedstaden og på Sjælland. 

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt Folketingets sundhedsordførere til et møde mandag morgen om de nye restriktioner. Umiddelbart derefter vil han holde møde med borgmestre og regionsrådformænd, skriver Heunicke på Facebook.

Login