Unge uden for normalen bliver konsekvent overset i debatten om digitale medier
Børn og unge i sårbare positioner og med handicap er systematisk underrepræsenterede i vores fælles samtale om digitale medier og forskning om emnet. Dermed er de udsat for dobbelt diskrimination, skriver lektor Stine Liv Johansen
Når vi diskuterer børn og unges digitale liv, er der en udpræget tendens til, at vi gør det med udgangspunkt i en forestilling om en homogen ungdomsgeneration. Disse forestillede unge lever gennemsnitlige liv med gennemsnitlige mediebrugsmønstre og med gennemsnitlige risikoprofiler.
Det samme gælder, når vi som forskere undersøger børn og unges mediebrug, hvor vi ofte rekrutterer deltagere til vores undersøgelser gennem folkeskoler, gymnasier og velvillige forældre, der har tid og ressourcer til at melde deres børn til at deltage i spørgeskemaundersøgelser og interviews.
Det betyder, at der er mange børn og unge, som vi sjældnere taler med eller forholder os til, og at vi derfor ved mindre om, hvilken betydning digitale medier har i deres liv – på godt og ondt.