Støttepartier vil have bedre opgørelse af normeringer i SFO'en
FINANSLOV: EL vil afsætte 80 millioner til at påbegynde arbejdet med at sikre minimumsnormeringer i SFO'erne. Forslaget indeholder også et krav om at sikre en mere retvisende opgørelse af normeringerne, og det bakker Radikale op om.
Der er brug for en mere præcis opgørelse af normeringerne i SFO’erne.
Sådan lyder budskabet fra Enhedslisten, der tager forslaget med til finanslovsforhandlingerne.
Forslaget indgår som en del af partiets forslag om at afsætte cirka 80 millioner kroner til at løfte normeringerne i de 100 SFO’er, der har flest udsatte og sårbare børn.