Tesfaye vil drøfte pulje til opkvalificering af pædagogisk personale

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil indkalde partier til en drøftelse af opkvalificeringspuljen, der skal sikre mere uddannet pædagogisk personale. R vil oprette uddannelsesstillinger, mens Danmarksdemokraterne og Alternativet er lydhøre over for et forslag fra BUPL og KL om statslig godtgørelse.

Folketingets partier vil snart blive indkaldt til "en drøftelse af den konkrete udmøntningsmodel for opkvalificeringspuljen", så der fremadrettet kan komme mere kvalificeret pædagogisk personale i daginstitutionerne.

Sådan lyder det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i et folketingssvar, som ministeren ikke har haft mulighed for at uddybe yderligere til Altinget.

SVM-regeringen, SF, LA og DF afsatte i finansloven 107 millioner kroner i 2023 og 195,9 millioner kroner årligt i 2024-2030 til, at flere pædagogmedhjælpere i daginstitutioner får mulighed for at uddanne sig til pædagogisk assistent eller meritpædagog.

Login