Reformkomissionen stiller de rigtige diagnoser, men tilbyder en helt forkert medicin

Reformudspillet fortjener ros for meget, men skyder langt forbi ved at foreslå, at en ny 10. klassesordning skal være adgangsgivende til pædagoguddannelsen, skriver Jeppe Klenitz-Jakobsen.

Reformkommissionen er nedkommet med sit bud på en stærkere praksisfaglighed i folkeskolen med henblik på at sikre flere faglærte i fremtiden. Som en del af udspillet har man set på dagtilbuddenes betydning i den sammenhæng.

Stor ros herfra for den helhedsorienterede tilgang. Alt for tit forsøger man at løse komplekse problemer med nålestik ind i enkelte sektorer.

Mange af de udfordringer, som børn kan have i folkeskolen, kan løses både nemmere og billigere i dagtilbuddene, end de kan i folkeskolen og vil i øvrigt skåne børnene for en masse modgang og nederlag. Så tak for at spille os på banen!

Login