Ombudsmanden kritiserer, at gælden fra ubetalte børnebidrag stiger

Et gammelt it-system forhindrer skattemyndighederne i at bruge de mest effektive virkemidler til at inddrive gæld fra ubetalte børnebidrag. Det får gælden til at vokse.

Bunken af gæld, som danskerne skylder i børnebidrag vokser og vokser. Der kommer flere skyldnere til, eksisterende skyldnere får nye gældsposter, og så kommer der også renter på.

Men det er svært for skattemyndighederne at gøre noget ved, på grund af forældede it-systemer, og det afføder kritik fra Folketingets Ombudsmand.

"Det er efter min opfattelse meget utilfredsstillende, at den samlede restance for ikke forskudsvis udlagte børnebidrag fortsat er stigende," skriver Ombudsmanden i et brev til Gældsstyrelsen om sagen d. 16 december.

Login