Nye tal: Tomme børnehaver og vuggestuer koster København 38 millioner

Det vil koste københavnerne 127,5 millioner kroner over de kommende fire år at friholde daginstitutioner fra at tilpasse sig de faldende børnetal. Det giver ikke mening at bruge så mange penge på at holde halvtomme institutioner kørende, siger Venstre.

Det kommer til at koste 38 millioner kroner allerede fra næste år, at et flertal på Københavns Rådhus kort før sommerferien besluttede at holde liv i en række børnehaver og vuggestuer trods faldende børnetal. 

Det fremgår af et budgetnotat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, som Altinget har fået tilsendt. 

Et “forholdsvist højt millionbeløb”, kalder Venstre det. En “ærgerlig” og “ikke optimal” måde at bruge borgernes penge på, erkender SF. Heller ikke Enhedslisten og Socialdemokratiet vurderer beløbet til at være af en ubetydelig størrelse.

Login