Kulturministeren rejser til Silicon Valley for at få mere gennemsigtighed med Facebooks algoritmer
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen skal til USA for at aflevere en officiel anmodning til Facebook og Youtube om mere gennemsigtighed i tech-giganternes algoritmer. Det sker som et led i regeringens medieudspil.
Som en del af medieudspillet vil regeringen officielt anmode udvalgte tech-virksomheder om at dele oplysninger om deres algoritmers effekter.
Derfor tager kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Silicon Valley i Californien for at mødes med repræsentanter for Faceboook og Youtube.
Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.