Her er børnenes finanslov

AFTALE: Regeringen og støttepartierne er blevet enige om at fremrykke minimumsnormeringerne til 2024, at udvide ordningen for gratis psykologhjælp og styrke indsatsen over for unge, der er blevet krænket på nettet. Få overblikket her. 

Den endelige aftale om minimumsnormeringer er efter et langstrakt forhandlingsforløb endelig på plads. Det samme er aftalen om at fremrykke planen med et år, så normeringskravene nu allerede skal være indfaset i 2024.

Men det er langt fra det eneste, som regeringen og støttepartierne er blevet enige om på dette års finanslov. Her er der nemlig også fundet penge til en række andre initiativer på børneområdet.

Blandt andet er aftaleparterne blevet enige om at afsætte 22,8 millioner kroner i 2021 og 47,2 millioner kroner årligt fra 2022 og frem til at udvide forsøgsordningen med gratis psykologhjælp til unge, så den fra andet halvår af 2021 gælder for alle 18-24 årige med let til moderat depression eller angst. Noget som SF og R kæmpede for under forhandlingerne, og som fra start har været en del af forståelsespapiret

Login