Børn har ikke brug for mere regnearkslogik, der fortæller dem, hvad de kan og ikke kan

Når Reformkommissionen foreslår obligatoriske sprogtest af alle børn, vidner det om en kommission af økonomer, der mangler fagligt blik for det relationsarbejde, der er afgørende for børns udvikling, skriver Anja Marschall.

Reformkommissionen fremlagde for nylig deres anbefalinger til, hvordan vi skal sikre Danmarks beskæftigelse og produktivitet i fremtiden.

I deres plan, der indeholder ikke mindre end 50 reformforslag, indgår også de helt små børn. Men jeg bliver ærlig talt en smule træt, når jeg læser hvordan.

Én ting er, at der ikke er meget nyt under solen. Men værre er det, at anbefalingerne i høj grad er mere af det, vi allerede ved, ikke virker. Det gælder eksempelvis obligatoriske sprogvurderinger for alle treårige.

Login