Ny direktør for Altinget

OM OS: Christoph Nørgaard (45) bliver ny direktør for Altinget og Mandag Morgen. Han kommer fra en stilling som direktør for salg og marked i Aller.

Christoph Nørgaard (45) tiltræder 1. november 2019 som ny direktør for selskabet bag medierne Altinget i Danmark og Sverige samt Mandag Morgen.

Christoph Nørgaard er cand.merc. i International Business fra Aarhus Universitet, 2002. Han kommer fra en stilling som direktør for salg og marked i Aller og er valgt af bestyrelsen blandt flere kvalificerede kandidater.

Christoph Nørgaard har en baggrund i telebranchen, 2005-2017 som leder i TDC og Telia, senest som vice president i Telia med ansvaret for privatkunderne samt CEO for DLG Tele.

Login