Med vores viden om, hvad fattigdom gør ved menneskers evne til at tage vare på sig selv og dermed andre, så er det afgørende, at vi gør tilskuddet til de hårdest ramte børnefamilier permanent, skriver Henrik Vinther.

Hvis der er familier, hvor børnene ikke får nok mad og ordentligt tøj, skyldes det ikke størrelsen på de sociale ydelser, men at forældrene ikke prioriterer ydelserne, så børnenes behov tilgodeses, skriver Martin Ågerup.

Børnefattigdom overses systematisk som en selvstændig risikofaktor i det opsporende og forebyggende arbejde. Måske fordi det ikke tidligere har været et udpræget problem i det danske velfærdssamfund, skriver Betina Jacobsen og Iben Nørup.