Yahya Hassan - et friskt pust over landet
DEBAT: Sproget har magt. Og derfor rystes der ikke bare på hovedet af, men også i bukserne over nye, veludrustede talenter, skriver skuespilchef Morten Kirkskov, der glæder sig over Yahya Hassans indtræden i politik.
Af Morten Kirkskov
Skuespilchef på Det Kongelige Teater
Yahya Hassans indtræden i dansk politik har allerede medført en forfriskende ændring af det sprog, politikere omgås hinanden med. Man så det tydeligt for et par uger siden Hos Clement, hvor Søren Espersen gav sig i kast med at opdrage Yahya Hassan og mente, han skulle komme igen om 10-15 år, når han havde lært sig reglerne.
Hvilke regler? De regler, der gør, at politik, heller ikke rent sprogligt, rykker sig ud af de rigide blokpositioner, men kun cementeres mere og mere for hver debat i Folketinget, hver nyhedsudsendelse og hvert debatprogram i TV? Hvorfor skulle en ny politiker dog lære sig den gamle tone? Det er i bedste fald kedeligt, i værste fald farligt for demokratiet. Af de etablerede partier har de konservative forsøgt sig med nye sproglige blomster. Uden særligt held, må man vel indtil videre konstatere.
Gespenst og baryler
Yahya Hassan har for længe siden lært sig mere om sprogets muligheder inden for manipulation, præcision og nuancer, end hovedparten af medlemmerne af det nuværende Folketing nogensinde kommer i nærheden af. Det er, som om det er noget, der løber i blodet på ham. Som når han f.eks. foreslår, at han for at opføre sig ordentligt, når han vil sige noget mindre pænt om Søren Espersen, kan kalde ham et gespenst og en baryler – ord, som er på dumping-listen i forhold til det kære danske sprog.
Men det joviale budskab til Yahya Hassan er, at skal han absolut drille, skal han gøre det i den ånd, politikere på skrømt og for alvor mobber hinanden i. For at fortælle os, at de også er mennesker og faktisk godt kan tage lidt gas på hinanden, så stor forskel er der heller ikke på dem: vi skal ikke være bange, de er jo bare mennesker.
Fantasifuld valgkamp
Jeg mener, vi skal være bange, når nogen gerne vil lave regler for, hvordan magten taler med sig selv, og hvordan nye udfordrere på banen skal underlægge sig en tilsandet retorik uden muligheder for ny forståelse. Yahya Hassan repræsenterer dette friske pust over landet, om man så må sige. Uanset hvad man mener om hans holdninger – det er ikke dem, vi diskuterer her - bliver den sikkert nært forestående valgkamp noget mere fantasifuld og måske endda konstruktiv med ham som deltager. I hvert fald på det sproglige plan.
Vi ved godt, at sproget har magt. Det er derfor, der rystes, ikke bare på hovedet af, men også i bukserne over nye, veludrustede talenter. Det er derfor folk, der mestrer og udfordrer sproget, er farlige for dem, der tror, de ejer det.
Gøtze: Whistleblowers er vigtige bagstoppere
Cevea: Medarbejder-inddragelse skaber vækst
