Wammen og co. får hård kritik for stram finanslov: "Det er et teknokratisk og apolitisk forslag"

Trods en årrække med pandemi og krig i Ukraine er den danske økonomi i topform på alle tænkelige parametre.

Alligevel har nationen brug for mådehold, forsigtighed og en finanslov, der er sjældent stram og uden store gaver til de vælgere, der i november bragte SVM-regeringen til magten.

Årsagen er, at inflationen raser, og derfor kan problemerne eskalere, hvis politikerne begynder at give den i rollen som glade julemænd, der deler penge ud til højre og venstre.

Det var i hvert fald de overordnede budskaber, da finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag middag præsenterede sit første bud på, hvordan en finanslov tager sig ud, når den er lavet af en regering hen over den politiske midte.

"Den vigtigste opgave er, at vi bekæmper inflationen, og at vi derfor ikke kaster mere benzin på bålet. Det er det rigtige og forsvarlige at gøre," lød det fra finansminister Nicolai Wammen på pressemødet i Finansministeriet.

Han fortsatte:

"Selvom det kunne være rart at stå og dele milde gaver ud, så kommer det ikke til at ske," lød det fra Wammen.

Hans frygt går på, at økonomien overopheder, hvis der bliver pumpet for mange penge ud i samfundet. Det kan nemlig i sidste ende føre til fyringer, prisstigninger og generel tilbagegang i økonomien.

I udspillet er der ganske vist fundet penge til blandt andet domstolene og skattevæsenet.

Men i det store billede har regeringen spillet ud med en pakke, hvor der samlet skrues ned for aktiviteten i dansk økonomi.

Ligesom i S-regeringens oprindelige udspil til finansloven, er der konkret tale om en såkaldt finanseffekt på minus 0,9 procent.

Spørger man Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, er regeringens udspil mest af alt en normalisering af finanspolitikken efter en lang periode med corona, hvor der blev pumpet ekstra mange penge ud i samfund via hjælpepakker.

"Når man får en så negativ finanseffekt, som der ligges op til i regeringens udspil, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at bremserne bare hamres i. Men et udtryk for, at man normaliserer finanspolitikken lidt, fordi man har kørt med en meget lempelig finanspolitik qua hjælpepakkerne. Det gør man ikke længere," siger Søren Kristensen.

På den baggrund mener han ikke, at regeringens opstramning er så markant, som Wammen fik det til at lyde på pressemøde:

"Regeringen har nok også en interesse i at fortælle, at man gør virkelig meget for at bringe inflationen ned.” 

Wammen forventer kort forhandlingsforløb 

På pressemødet deltog også fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M).

Men langt hovedparten af journalisternes spørgsmål var rettet mod socialdemokraten i midten, og derfor måtte de to ministre bruge det meste af deres eftermiddag på at iagttage Nicolai Wammen svare for sig.

For eksempel måtte finansministeren flere gange gøre rede for, hvorfor der skal holdes igen med pengene, når medierne dagligt bringer historier om danskere, der dør af kræft på grund af ventetider og personalemangel.

Foruden argumentet om den stigende inflation henviste han til, at regeringen vil lave reformer, der skaffer mere arbejdskraft. Men også, at sundhedsministeren for nyligt lavede en såkaldt akutpakke i samarbejde med regionerne. {{toplink}}

Wammen skulle også svare på, hvorfor den såkaldte forhandlingsreserve i år er historisk lille.

Konkret skal partierne, der ender med at skrive under på det endelige forlig, enes om at uddele 200 millioner kroner på til netop deres mærkesager.

Til sammenligning var forhandlingsreserven på 600 millioner kroner i S-regeringens oprindelige udspil fra sidste år. Sidste år var den på 1,2 milliarder kroner. For tre år siden var den på 2,1 milliarder kroner.

På den baggrund opridsede Nicolai Wammen scenarierne for de kommende forhandlinger sådan her:

"Vi vil sige til partierne, når de kommer til forhandlinger, at 'Vi har lavet meget godt sammen, der er stadig noget, vi kan prioritere. Men det, vi beder jer om, er at tage ansvar for at få Danmark godt igennem en tid, hvor inflationen stadig er en stor udfordring'."

Han påpegede, at der allerede er brugt penge på en akutpakke til sundhedsvæsenet, en inflationshjælpepakke, en fond til det krigshærgede Ukraine og et løft af psykiatrien. Pengene til initiativerne er finansieret i finansloven for 2023.

Wammen ville ikke sætte ord på, hvem han regnede med at lande et forlig med. Men han forventer ikke et langt forhandlingsforløb.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at den her finanslov kommer lidt sent, og det tilsiger, at vi får arbejdet gjort relativt hurtigt," sagde Wammen.

Forsinkelsen skyldes, at S-regeringens oprindelige finanslovsforslag for 2023 blev lagt på is i forbindelse med valgkampen og de efterfølgende regeringsforhandlinger.

Teknokratisk og apolitisk 

Blandt en række af partierne, der allerede fredag skal til sættemøder i Finansministeriet, modtages SVM-regeringens forslag med udpræget kølighed.

"Det er et teknokratisk og apolitisk forslag, som tager udgangspunkt i den tilstand, der var, da regeringen overtog magten," siger Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen.

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, siger til TV 2, at han "selvfølgelig møder op" til forhandlingerne.

"Men med den forhandlingsreserve, der er, tror jeg, regeringen selv må bære den igennem. Og så bruger vi vores kræfter på noget andet," lød det fra Pape.

Han undrede sig over, "at der mangler noget på det grønne område i regeringens udspil":

"Det trænger til et ordentligt skub."

Kritik er der også fra Folketingets venstre side.

SF's Lisbeth Bech-Nielsen kalder forslaget for "skævt".

"Der er ingen nye penge på det grønne område, og så leverer man ikke en løsning på den meget stramme økonomi, der er ude i kommunerne," siger partiets finansordfører.

Enhedslistens ditto, Pelle Dragsted, mener, at der er tale om en "uansvarlig finanslov."

Han konstaterer, at der ikke er én eneste ny krone til klimaet eller miljøet.

"At det overhovedet kan lade sig gøre, tre dage efter at vi har læst FN's klimapanels skrækrapport, går faktisk over min forstand. Det er et kæmpe svigt af vores fremtid," siger Dragsted.

Økonom: En politisk prioritering

På pressemødet måtte Nicolai Wammen flere gange forklare, hvorfor der ikke er sat penge af til den grønne omstilling i finansloven. I den forbindelse henviste han til regeringsgrundlaget.

"Det er det mest ambitiøse nogensinde i Danmark. Tidligere har et bredt flertal lavet den grønne fond på mere end 50 milliarder, der er øremærket til grøn omstilling. På den måde skal klimaet ikke kæmpe med andre prioriteter hver gang, der er finanslovsforhandlinger," lød det fra Nicolai Wammen.

Han lovede dog igen og igen, at regeringen "løbende" vil præsentere nye grønne udspil.

Søren Hove Ravn er lektor i økonomi ved Københavns Universitet. I hans øjne har oppositionens kritik "lidt automatreaktion over sig".

"Men," understreger han:

"Man kan ikke sige, at det hele var væltet, hvis vi havde brugt en eller to milliarder mere eller mindre, så i sidste ende er det jo en politisk prioritering, regeringen har lavet. I det store hele er det en bunden opgave at føre en stram finanspolitik, når der er høj inflation. Men man kan altid diskutere, om den kunne have været lidt mere stram eller lidt mere lempelig," siger Søren Hove Ravn.

malte@altinget.dk, overgaard@altinget.dk, ronberg@altinget.dk