Wammen: Europagt må ikke stå alene
INTERVIEW: Det er vigtigt, at den strenge økonomiske disciplin med europagten ikke står alene, men følges op af en række vækstinitiativer, der skal sætte gang i beskæftigelsen, lyder det fra europaminister Nicolai Wammen.
Sådan lyder det fra europaminister Nicolai Wammen (S), der slår fast, at regeringen ikke ønsker europagten står alene, men vil arbejde for en såkaldt tobens-strategi.
"Det er godt, at de 17 eurolande har lavet en aftale, som gør, at de får bedre styr på butikken. Vi skal så vurdere, om det er i Danmarks interesse helt eller delvist at tilslutte sig den aftale. Men vi mener ikke, initiativerne i europagten må stå alene - for vi skal have gang i beskæftigelsen i Europa," siger Nicolai Wammen.
Han peger konkret på, at Danmark vil bruge EU-formandskabet til at trække EU's budget i en mere vækst- og jobskabende retning. Og så skal det indre marked også reformeres på en måde, så det skaber flere arbejdspladser.
Kritik af europagten
Den seneste uge har særligt SF skabt usikkerhed omkring regeringens holdning til europagten. Partiet slog fast, at den ikke ville støtte europagten, hvis det betød, der ikke var mulighed for en kickstart, som regeringen netop gennemfører for at få gang i dansk vækst. Og det blev siden fulgt op af kritik af pagten af forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), samt socialdemokraterne i Sverige, Frankrig og Tyskland, som samstemmende kaldte pagten alt for borgerlig.
Nicolai Wammen vil dog ikke stå på mål for andres meninger om europagten, men kun for sin rolle som dansk europaminister.
"Min rolle som europaminister i Danmark er, sammen med den øvrige regering at vurdere, hvad der er i Danmarks interesse. Og når vi har fået et overblik over konsekvenserne af pagten på Danmark, så vil vi beslutte om vi mener Danmark helt eller delvist skal være med," siger Nicolai Wammen, der samtidig slår fast, at europagten kun vil ende til folkeafstemning, hvis juristerne i Justitsministeriet vurderer, at der er tale om suverænitetsafgivelse.
Danmark i spidsen for et splittet Europa
Europagten bliver dog i hvert fald vedtaget blandt de 17 eurolande, mens ni lande uden for euroen nu er i tænkeboks, og overvejer om de skal tilslutte sig. Flere af de ni lande er skeptiske, mens Storbritannien allerede har meldt ud, at landet ikke kommer til at deltage. Dermed bliver det et opdelt EU, Danmark sætter sig i formandsstolen for 1. januar. Og det stiller krav til den danske regering.
"Vi vil lægge stor vægt på at være en brobygger mellem landene uden for og inden for euroen. Men det er klart, at med europagten er der sket et nybrud, fordi England på forhånd har meldt sig ud. Derfor er det også for tidligt at sige, hvilke konsekvenser aftalen får for samarbejdet i EU," siger europaministeren.
Økonomi ikke eneste opgave
Han understreger dog, at selvom økonomien bliver det altoverskyggende emne, når Danmark overtager formandskabet, er det ikke den eneste opgave.
"Danmark overtager EU-formandskabet på et uhyre vanskeligt tidspunkt. Europa er i den dybeste krise siden Anden Verdenskrig, og derfor ligger der en masse hårdt arbejde foran os," siger Nicolai Wammen og fortsætter:
"Men det er vigtigt at sige, at der stadig vil være en lang række områder, blandt andet det indre marked, EU's langsigtede budget og også i forhold til hele EU's miljøområde, hvor det er alle 27 lande, som sidder rundt om bordet. Og her bliver det rigtig vigtigt, at vi får det gode samarbejde i gang igen," siger Nicolai Wammen.
Danmark overtager EU-formandskabet med årets udgang og et halvt år frem.
Flertal siger nej til flere specialelever i folkeskolen
16. december: Holger K. Nielsen
