Voldsofre venter markant længere tid på at få erstatning
Sine Riis Lund | |
Print
SAGSBEHANDLING: Ventetiden på erstatning til ofre for forbrydelser er næsten fordoblet de seneste fem år. Justitsministeren lover nu en tilbundsgående analyse af Erstatningsnævnet.
Skiftende justitsministre har gjort klart, at ofre for slag og spark alt for sent får svar på, om de er berettiget til erstatning.
Alligevel er ventetiden blot øget de seneste fem år.
Erstatningsnævnet havde i 2012 en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 89 dage, mens ofrene i årets første otte måneder af 2017 måtte vente 162 dage på svar.
“Det er fuldstændig uacceptabelt,” mener Janne P. Rasmussen, der er rådgiver og bestyrelsesmedlem i Offerrådgivningens landsorganisation.
Hun bemærker, at ventetiden rammer voldsofrene hårdt.
“Først er de slået ned. Det er traumatisk, ubehageligt, væmmeligt. Så går de og venter og venter på at komme i retten, og så skal de også vente stadig længere på at få pengene. Det er jo forfærdeligt,” siger Janne P. Rasmussen.
Pape: Ikke i orden
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) lover nu at komme til bunds i problematikken.
”Det er selvfølgelig ikke i orden, at ofre for forbrydelser i visse tilfælde oplever en alt for lang sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet, hvor de befinder sig i en uafklaret situation. Derfor er der behov for at se grundlæggende på, hvad der skal til for at få sagsbehandlingstiden ned. Justitsministeriet vil nu i samarbejde med Civilstyrelsen og Erstatningsnævnet lave en analyse af nævnets arbejdsgange, organisation og regler,” skriver han i et svar til Altinget.
Analysen vil også se på snitfladerne til andre myndigheder, da inddragelse af øvrige myndigheder i dag ofte trækker sagerne ud.
“Vi skal have vendt bøtten, så vi kan få bragt sagsbehandlingstiden markant ned – til gavn for ofrene,” skriver Søren Pape Poulsen.
En pinefuld sag
Ventetiden har da også haft politisk bevågenhed de senere år.
I 2013 fremlagde daværende justitsminister Morten Bødskov (S) et lovforslag, der med fire millioner kroner skulle styrke Erstatningsnævnets kapacitet og nedbringe sagsbehandlingstiderne.
I juni måned sidste år kaldte daværende justitsminister Søren Pind (V) en sagsbehandlingstid på 113 dage i 2015 for “utilfredsstillende”, men gjorde i flere folketingssvar klart, at der blev arbejdet med at nedbringe ventetiden.
“Søren Pind skriver i de her svar, at der er lagt en plan, men den plan har så i hvert fald ikke virket, og Søren Pape Poulsen må jo forklare, hvorfor det ikke er tilfældet,” siger Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, der også vil vende med justitsministeren, om der er behov for flere ressourcer.
Færre sager, flere hænder
Enhedslisten var ellers netop med til i 2013 at sikre Erstatningsnævnet flere penge.
“Det er dybt utilfredsstillende. Vi tilførte flere penge i forventning om, at det ville nedbringe sagsbehandlingstiden, men måske det ikke var nok,” siger Rune Lund.
Stigningen skyldes ikke flere sager. Tværtimod modtog Erstatningsnævnet i 2016 det laveste antal nye sager i fem år.
I et svar fra februar sidste år fremgår desuden, at Civilstyrelsen har tilført Erstatningsnævnets sekretariat “betydelige personalemæssige ressourcer”.
Dansk Folkepartis retsordfører finder sagsbehandlingstiden urimeligt lang.
“Det er fuldstændigt utilfredsstillende, og vi må have svar fra ministeren på, hvorfor vi ser denne her udvikling, selvom der har været politiske bestræbelser på, at det modsatte skulle ske,” siger Peter Kofod Poulsen.
Han appellerer til, at Søren Pape Poulsen inviterer til et møde i Justitsministeriet, hvor retsordførerne kan få uddybet, hvad det er for problemer, Erstatningsnævnet har.
Misser psykologbehandling
Janne P. Rasmussen forklarer, at ventetiderne rammer de i forvejen økonomisk svageste ofre, fordi nævnet kun skal udbetale penge til dem, der ikke selv har en forsikring.
For de mennesker kan ventetiden få store konsekvenser. Pengene går blandt andet til at dække psykologbehandling.
“Men mange af de her svage ofre kan ikke selv lægge pengene ud i så lang tid, og det betyder jo, at de ikke kommer til psykolog, selvom de har et behov for det,” siger Janne P. Rasmussen.
Blandt mulige årsager til stigningen kan nævnes en udflytning af nævnet til Viborg tidligere i år, flere centrale opsigelser i 2014, mere komplekse sager med flere krav, lang ventetid på svar fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og implementering af en fuld elektronisk journalisering.
Portræt: Drev de store følelser værdikrigeren Khader ud i stormvejr?
Dagens overblik: Læk viser regeringens ni skatteforslag til DF
