Vismænd skoser dansk skattepolitik

De danske politikere griber de forkerte skatteinstrumenter i værktøjskassen, når de forsøger at bruge skattepolitikken til at få Danmark ud af den økonomiske krise.

Det mener de økonomiske vismænd, der i sidste uge udgav deres nyeste rapport om den økonomiske tilstand i Danmark og om, hvordan Danmark får vendt det truende underskud på statens finanser. 

Kritik af nominalprincip og øget skat på arbejde
Vismændene kritiserer dels, at skattestoppets såkaldte "nominalprincip" fortsat er fastholdt - det er det princip, der betyder, at hverken ejendomsværdiskatten, ejerafgifter på biler eller de fleste punktafgifter kan stige i kroner og øre - og dels, at regeringen agter at øge skatten på arbejde i stedet for at lægge en stigning på f.eks. boligerne:

"Hele vores rapport handler om, hvordan vi skaber dækning for de offentlige udgifter, og hvordan vi undgår de meget store underskud. Der er det helt oplagt at droppe nominalprincippet. Hvis man bevarer det, vil det svare til at skyde sig selv i foden. Vi kommer til at mangle penge i foruroligende grad i fremtiden, men nominalprincippet betyder, at vi mister et skatteprovenu. Det er et årligt tab. Vi bør som et minimum sørge for, at skatterne ikke udhules år for år," siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

"Oven i købet er de skatter, man vælger at udhule, dem, som det er fornuftigst at have. Dermed forskydes skatterne væk fra det fornuftige, som er f.eks. jord, ejendom og giftstoffer," tilføjer han.
 
På grund af inflation og generel økonomisk vækst betyder nominalprincippet, at værdien af de berørte skatter bliver mindre og mindre for hvert år. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen påpeger, at en ophævelse af nominalprincippet derfor ville kunne betyde en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på 1,2 pct. af bruttonationalproduktet - svarende til ikke mindre end 21 mia. kr. om året.

Regeringen hæver skatten på arbejde
Regeringen har i sin genopretningsplan for dansk økonomi fra sidste måned ikke rørt ved skattestoppets nominalprincip. Til gengæld vil regeringen i de næste tre år fastfryse alle beløbsgrænserne i den danske skattelovgivning samt reducere retten til at trække udgifter til fagforeningskontingenter på selvangivelsen. Det er tiltag, der vil have en varig positiv virkning på statsfinanserne på mere end 8 mia. kr. om året.

Men en fastfrysning af beløbsgrænserne og en reduktion af fagforeningsfradraget er reelt set en forøgelse af skatten på arbejde - og det er noget nær det dårligste sted, man kan forøge skatterne, hvis man vil øge statens indtægter, mener overvismanden:

"Vi skal passe på, at skattebetalinger på arbejdsindkomst ikke kommer for højt op. Det forvrider og dæmper arbejdsudbuddet. Derfor burde man i højere grad tænke i en beskatning, som fremmer de klimapolitiske forpligtelser, i giftskatter, og skatter på jord og ejendom. Skattekommissionen havde  også yderligere forslag, som vi tager frem i rapporten, f.eks. det med, at private sundhedsforsikringer ikke regnes med som indkomst, at der er fuldstændig momsfritagelse for aviser osv.," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

VK afviser
I regeringspartierne afviser man imidlertid skarpt vismændenes kritik. Venstres skatteordfører Mads Rørvig og den konservative skatteordfører Mike Legarth mener begge, nominalprincippet er en politisk nødvendighed, særligt for at give tryghed for boligejerne.

"Borgerne skal vide, hvad de betaler i skat på dette område. De skal vide, hvad de har, og hvad de kan rette sig efter. Vi har ingen intentioner om at ændre på det faktum. Det risikerer at blive en slags skatteskrue, og derfor holder vi fast i det. Trygheden og anskueligheden vejer tungest," siger Mike Legarth, der bakkes op af Mads Rørvig:

"Det har været kernen i skattestoppet fra 2001, at der er en vis tryghed omkring boligbeskatningen. Vi skal ikke kun tage et økonomisk udgangspunkt, men vi skal også tage fat i den politiske virkelighed," siger han.

S-SF afviser
Venstrefløjen i Folketinget har trods skarp kritik af regeringens skattestop også planer om at bevare skattestoppets nominalprincip, hvis de kommer til magten efter næste folketingsvalg. I stedet vil Socialdemokraterne og SF blandet andet øge skatten for de højst lønnede i form af den såkaldte "millionærskat". De to partier forsvarer da også i dag fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og punktafgifterne i kroner og øre:

"For det første er den tryghed, der ligger i det for boligejerne, vigtig for os. For det andet ville det være problematisk, hvis man lod boligskatterne stige lige nu. Det ville give endnu lavere boligpriser og dermed endnu flere, der var stavnsbundet," siger Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup.

SF's Jesper Petersen tilføjer, at der ud over bekymringen for boligejerne også ligger en fordelingsmæssig overvejelse, som vismændene ikke har taget i betragtning:

"Vi har ønsket at målrette de ekstra skatteindtægter, vi mener, der er behov for, til dem, der tjener rigtig mange penge - bankerne og dem, der handler med aktier. Der lægger vi hovedvægten i stedet for at lade nogle afgifter stige, som rammer skævt."

Splid i regeringsalternativet
De Radikale er som et af de eneste partier imidlertid aldeles enige med de økonomiske vismænds kritik og afslører dermed uenighed om skattepolitikken blandt de partier, der vil skulle danne et flertal, hvis magten skifter ved næste valg. Den radikale skatteordfører Niels Helveg Petersen kritiserer således nominalprincippet for lige præcis at favorisere de rige og forfordele de fattigste:

"Nominalprincippet er helt forkert, og det er det også, når S og SF foreslår det. Ejendomsbeskatningen udhules, og det er til en kæmpe fordel for de bedst stillede, der har ejerboliger og sidder i de dyreste huse. Jeg vil kraftigt opfordre Socialdemokraterne og SF til at forlade det princip forud for valget," siger Niels Helveg Petersen, der giver skattestoppet en stor del af skylden for Danmarks økonomiske problemer:

"Skattestoppet koster 20 mia. kr. i år i indtægter fra staten og er dermed en del af hele miseren i de statsfinansielle problemer, vi har. Fortsættes nominalprincippet, er det en fejltagelse, der fortsætter."

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen pointerer, at endnu vigtigere end en afskaffelse af nominalprincippet er efter hans mening dog gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformer:

"Det er vigtigt at få med, at vi også foreslår strukturreformer, som vejer både på udgiftssiden og indtægtssiden, fordi de vil få flere ud i arbejde. Hvis man f.eks. udskyder tilbagetrækningsalderen, sparer det dels nogle offentlige udgifter, og det øger de offentlige indtægter. Den vej anbefaler vi, man går et pænt stykke udad - med en efterlønsreform og så den dagpengereform, som stort set er under vedtagelse."

niels@altinget.dk