Vismænd: Regeringens nye sats kan gøre det dyrere at nå EU’s klimamål
Morten Øyen | |
Print
Regeringen vil presse på for, at EU’s mål for vedvarende energi og energieffektivisering får et ordentligt nøk op ad, men det er det helt forkerte sted at sætte ind, mener De Økonomiske vismænd.
Det sku’ vær’ så godt og så’ det faktisk skidt.
Sådan lyder omkvædet i Sangen om Larsen, men det kunne næsten også lyde som vismændenes vurdering af regeringens plan, om at presse på for mere ambitiøse mål for EU’s energisektor.
For nye høje mål for vedvarende energi og energieffektivisering risikerer blot at gøre det dyrere at nå EU’s klimamål, vurderer Lars Gårn Hansen, professor i økonomi og medlem af De Økonomiske Råds formandskab.
”Det er ikke noget, vi vil anbefale at gøre. I bedste fald vil sådanne supplerende mål være ligegyldige, fordi indsatsen alligevel vil ske på grund af kvotesystemet, men i værste fald, vil det gøre klimapolitikken i EU dyrere,” siger han og tilføjer:
”EU har et godt omkostningseffektivt instrument til at lave klimaomstilling og det hedder EU’s kvotemarked. Vil man gerne have mere grøn omstilling end den hastighed, der kommer med kvotemarkedet nu, så er det rigtige instrument at stramme op på kvotemarkedet.”
Vil gavne dansk erhvervsliv
Regeringens nye plan om at presse på for højere mål for vedvarende energi og energieffektivisering blev præsenteret i påsken og kommer efter EU-landene i december blev enige om, at EU skal nedbringe den samlede udledning af drivhusgasser med 55 procent i 2030. Inden da var målet 40 procent.
For at nå målet er EU-Kommissionen på vej med ny klimalovgivning, og det er denne pakke, regeringen ønsker skal indeholde et mål om, at vedvarende energi skal udgøre 45 procent af EU’s energiforbrug i 2030, og at EU skal sætte et mål om at reducere energiforbruget med 40 procent. Nu er målene mindst 32 procent.
”Det vil sikre, at energisektoren yder et afgørende bidrag til, at vi når vores europæiske klimamål, ligesom det vil øge efterspørgslen efter danske løsninger og dermed også gavne dansk erhvervsliv,” siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
Lyder det ikke meget godt?
”Vi har ikke lavet den slags analyser, så det kan godt være, man kan se for sig, at den slags mål vil øge efterspørgslen efter danske løsninger. Det vil jeg ikke afvise. Men hvis man tager EU-brillerne på, så handler klimapolitikken i EU jo ikke om danske løsninger. Det handler om at lave en omkostningseffektiv grøn omstilling af EU. Og i forhold til det, så er det et forkert instrument,” siger Lars Gårn Hansen.
Så regeringens forslag er måske godt for dele af dansk erhvervsliv, men for fællesskabet bliver det dyrere at nå klimamålet i EU?
”Ja, det kan ikke afvises."
S vil fastholde pres
EU har længe haft mål for vedvarende energi og energieffektivitet, og det har også tidligere været diskuteret, om de mål overhovedet spiller sammen med et overordnet klimamål – eller om det ville være bedre blot at styre efter at nå klimamålet med de billigste CO2-reduktioner.
Ifølge Socialdemokratiet peger EU-Kommissionens egne analyser på, at energieffektivisering er afgørende, hvis EU’s klimamål skal nås på den billigste måde.
Her fastholder man derfor, at EU bør hæve ambitionsniveauet, når det kommer til målene for både vedvarende energi og energieffektivitet i 2030. Og det bør ikke stå tilbage, selvom Socialdemokratiet også gerne vil justere EU’s kvotemarked.
”Vi kan ikke løse klimaudfordringen i Danmark alene. Vi skal have vores europæiske kollegaer med os, og derfor skal vi presse på for højere fælles EU-mål. For vi kommer ikke uden om, at vi skal have væsentlig mere vedvarende energi på tværs af EU og at vi skal investere i at bruge energien mere effektivt,” skriver Socialdemokratiets klimaordfører, Bjørn Brandenborg, i et svar til Altinget.
Dyr omstilling skaber modstand
Lars Gårn er ikke uenig i, at der er behov for mere vedvarende energi og energien skal bruges mere effektivt for at nå EU’s klimamål.
Men hvor kvotemarkedet sikrer den billigste fordeling i klimaindsatsen mellem energibesparelser, vedvarende energi og andre klimatiltag, så tvinger supplerende mål en bestemt indsatsfordeling igennem.
Det vil forcere indsatser i vedvarende energi og energibesparelser, hvor samme klimaeffekt kunne være nået billigere med andre tiltag, vurderer han.
”Ud fra normale nationaløkonomiske hensyn, så må man sige nej, det er en dårlig idé. Det er formodentlig rigtigt, at vores egen klimapolitik ikke bliver dyrere af det, men hvis det har nogen effekt, så er det at fordyre klimapolitikken i andre lande,” siger økonomiprofessoren.
Ønsker regeringen vismændenes anbefaling, så er det entydigt at bruge alt krudtet på at justere EU’s kvotesystem i de kommende forhandlinger. Her ventes EU-Kommissionen at komme med et stort udspil inden sommerferien.
”Det vil helt klart være vores anbefaling. Det ville være billigere for EU og også bedst i forhold til opbakningen til den grønne omstilling i EU,” siger Lars Gårn Hansen og tilføjer:
”I den udstrækning, du gør den grønne omstilling dyrere, så vil modstanden imod yderligere ambitiøse mål fra andre i EU bare blive større. Lykkes det at gennemføre en billig grøn omstilling, så vil modstanden blandt dem, der er kritiske, alt andet lige være mindre.”
Konservative vil styrke partiets ældreprofil
Dagens overblik: Venstre vil løsrive Forsvarets øverste ledelse fra Forsvarsministeriet og ”respektløs” Trine Bramsen
