Vismænd: Læg klimaafgift på landbruget, men lad bilejerne slippe
Morten Øyen | |
Print
KLIMA: Landmænd skal også hjælpe til, hvis Danmark på en omkostningseffektiv måde skal nå klimamålet i 2030. Det viser ny analyse fra Det Miljøøkonomiske Råd, som foreslår ny klimaafgift på landbruget, mens bilerne får lov at slippe.
Landbruget skal mere på banen, når Danmark skal reducere CO2-udslippet frem mod 2030.
Det foreslår vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd i et nyt diskussionsoplæg.
Mens landbruget skal til at betale mere reelt for erhvervets klimabelastning, så skal personbilerne ikke pålægges ekstra omkostninger for, at Danmark kan leve op til EU's klimakrav i den såkaldte ikke-kvotesektor. Bilisternes regning er i dag nemlig allerede for stor, ifølge Det Miljøøkonomiske Råds beregninger.
“Vi anbefaler, at der lægges en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser. Vores beregninger viser, at landbruget skal yde et bidrag, hvis reduktionsmålet i ikke-kvotesektoren skal nås billigst muligt,” siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.
Konkret vil vismændenes forslag føre til en afgift på omkring 335 kroner per ton udledt drivhusgas i landbruget. Det vil især ramme kvæg og mælkeproduktionen, men samlet vil det give en samfundsøkonomisk gevinst. - Og reducere CO2-udledningen med i omegnen af 0,8 millioner ton drivhusgas, skriver vismændene.
To fluer med et smæk
Den store pointe i vismændenes nye analyse er, at CO2-reduktionen i landbruget med fordel kan sammentænkes med den kvælstofregulering, som landbruget i forvejen skal leve op til i forhold til de vandmiljøkrav, EU pålægger.
Der er nemlig nogle klare synergier, så man i praksis kan slå to fluer med et smæk: Bedre klima og bedre vandmiljø:
"Når vi siger, at de her CO2-reduktioner fra landbruget er billige, så er det fordi de langt hen ad vejen kommer, hvis vi indretter os efter vandmiljøkravene. Det er en fordel at sammentænke reguleringen. For mange af de tiltag, som skal laves, har både en kvælstofeffekt og en klimaeffekt," siger Lars Gårn Hansen og tilføjer:
"Når vi siger det er billigt at gøre noget i landbruget, så er det altså på et bagtæppe af, at der i forvejen skal gøres en masse på kvælstof. Det er det, som gør det billigt."
Private biler skal gå fri
Mens det er relativt billigt at skrue op for klimaindsatsen i landbruget, er det dyrt at kræve yderligere CO2-reduktioner fra personbiler, konkluderer vismændene i rapporten.
Det skyldes, at biler i forvejen er hårdt beskattet ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. De samlede afgifter på brændstof, køb og ejerskab af biler er ifølge vismændenes beregninger nemlig langt højere end de negative effekter, der er knyttet til brugen af biler – herunder klimaeffekter, støj, ulykker og trængsel.
”Vi anbefaler derfor, at private biler friholdes fra yderligere regulering rettet mod drivhusgasudledningen,” siger Lars Gårn Hansen.
Det betyder langt fra, at vismændene mener bilområdet er reguleret godt i dag. Faktisk er der store problemer og samfundsøkonomiske omkostninger med den måde, bilerne beskattes i dag.
”Den samlede beskatning af biler bør reduceres og omlægges, så beskatningen i højere grad sker gennem kørselsafgifter, primært i byerne og i myldretiden. Så de modsvarer de store negative effekter, som er fra biler. Og så skal man bevare en vis brændstofafgift for der er luftforurening og drivhusgasudledninger fra biler,” siger Lars Gårn Hansen fra Det Miljøøkonomiske Råd.
Problemer med ny kvote-reform
I vismændenes nye analyse ses der også nærmere på ændringen af EU's CO2-kvotesystem, som regulerer udledningerne i energisektoren og i den tunge industri. Den nye aftale indbærer, at der permanent vil blive fjernet kvoter, hvis kvoteoverskuddet bliver for stort. Men spillereglerne for nationale tiltag bliver også ændret.
Vismændene uddeler både ris og ros til reformen af kvotesystemet, som i høj grad er rammen for dansk klimapolitik.
"Overordnet er reformen en fordel for klimaet, for det samlede antal CO2-kvoter bliver reduceret. Det er godt for miljøet, men den forbedring kunne man godt have opnået på en mere simpel måde," siger Lars Gårn Hansen og fortsætter:
"Vi er kritiske over for, at CO2-kvotesystemet bliver mere kompliceret. Effekten af nationale tiltag er med reformen blevet vanskeligere at gennemskue. Det gør det vanskeligere for et land, som ønsker at gå foran, at tilrettelægge en omkostningseffektiv klimapolitik."
OK18-overblik: Her er scenarierne
Hold øje med disse 10 valg i Europa
