Vismænd erkender regnefejl i ny rapport

FEJL: DSB kan ikke spare så meget, som vi skriver, lyder det fra vismændene, der dog fastholder anbefalingen om, at det gavner at sende togdriften i udbud.

DSB har alligevel ikke et besparelsespotentiale på én milliard kroner.

Det erkendte overvismand for Det Miljøøkonomiske Råd, Jørgen Whitta-Jacobsen, på onsdagens pressemøde ifølge flere medier.

Vismændene regnede sig ellers i en ny rapport, der blev præsenteret onsdag middag, frem til, at DSB´s besparelser de senere år hovedsageligt skyldes, at selskabet er kommet ud af de underskudsgivende forretninger i Sverige.

Derfor er der stadig én milliard kroner at hente ved mere effektiv drift i Danmark, lød det. Et tal som DSB desuden har anfægtet.

Og nu erkender vismændene altså at have taget fejl. Vismændene fastholder dog stadig, at der er gevinster ved at udbyde jernbanedriften.

Forrige artikel Vismænd vil sende togdrift i udbud Vismænd vil sende togdrift i udbud Næste artikel SF vil have tidsplan for dansk bistandsmål SF vil have tidsplan for dansk bistandsmål