Vismænd advarer mod permanent FoU-fradrag: Kan medføre lønstigninger til forskere
Et permanent forhøjet FoU-fradrag kræver, at regeringen fremlægger et bedre beslutningsgrundlag. Det mener de økonomiske vismænd. Det er ikke givet, at markedet leverer for lidt forskning i forhold til, hvad der er samfundsøkonomisk effektivt. Fradraget kan også føre til højere forskerlønninger, lyder advarslen.
Regeringen bør fremlægge dokumentation for, at et permanent forhøjet forsknings- og udviklingsfradrag (FoU-fradrag) har en positiv indvirkning på samfundsøkonomien, før den vedtager et forhøjet fradrag.
Og hvis regeringen ikke kan dokumentere de positive effekter, bør fradraget slet ikke vedtages.
Sådan lyder advarslen fra de økonomiske vismænd i den seneste produktivitetsrapport.
"Så længe det ikke er sandsynliggjort, at de samfundsøkonomiske gevinster modsvarer det forhøjede fradrag, bør fradraget ikke gøres permanent," står der i rapporten fra De Økonomiske Råd.
{{toplink}}
Fradrag var vedtaget - men flertallet forsvandt
SVM-regeringen har indikeret, at fradraget permanent skal forhøjes, da det fremgår af regeringsgrundlaget, at der er afsat en milliard kroner til et FoU-fradrag.
I både 2021 og 2022 har FoU-fradraget været midlertidigt forhøjet til 130 procent, og i januar 2022 besluttede et politisk flertal at fradraget på 130 procent skulle gøres permanent fra 1. januar 2023 som del af 'Danmark kan mere I'-reformen.
Men efter valget i november forsvandt flertallet.
I stedet er fradraget nu på 108 procent frem til 2025, hvorefter det stiger til 110 procent fra 2026 og frem.
At flertallet bag forhøjelsen er forsvundet har vakt bekymring i erhvervslivet.
"Det vil være meget skadeligt for virksomhedernes tillid til vilkårene i Danmark," lød det dengang fra fagleder for skattejura og international skat i DI, Sune Hein Bertelsen til Altinget.
SVM-regeringen valgte efterfølgende at afsætte en milliard kroner til et nyt FoU-fradrag, men den manøvre er de økonomiske vismænd ikke med på, før regeringen har dokumenteret de positive effekter af initiativet.
"Regeringen har ikke fremlagt dokumentation for, at der er positive effekter af at øge den allerede eksisterende subsidiering af forskning og udvikling i private virksomheder, og grundlaget for en beslutning om at øge fradraget bør derfor tilvejebringes før det eventuelt besluttes at gøre det forhøjede fradrag permanent," skriver vismændene.
Vismænd: Fradrag kan resultere i højere forskerlønninger
Modsat andre investeringer, der afskrives over en årrække, kan FoU-investeringer afskrives i det år, hvor de afholdes, hvilket indebærer et yderligere subsidie til denne type investeringer.
Vismændene beskriver i rapporten, at et forhøjet FoU-fradrag kan begrundes med, at gevinsterne ved forskningen ikke i fuldt omfang tilfalder den enkelte virksomhed.
"En del af fordelene kan tilfalde konkurrerende virksomheder, når der skabes resultater, andre virksomheder kan anvende, eller hvis forskningen giver medarbejderne øgede kompetencer, der også vil være til gavn for andre virksomheder i forbindelse med jobskifter," fremgår det af rapporten.
Men der er også ulemper, som trækker den anden vej, påpeger vismændene.
"Hvis der kun er et begrænset antal personer, der kan deltage i de specialiserede forskningsprojekter, er det ikke sikkert, at en øget støtte til FoU medfører mere forskning. Det kan i stedet slå ud i stigende lønninger til forskere. Endvidere er der en risiko for, at den eksisterende erhvervsstruktur fastfryses, hvis støtten til FoU primært tilfalder store virksomheder," skriver vismændene og fortsætter:
"Endelig kan det nævnes, at det ikke er givet, at markedet leverer for lidt forskning i forhold til det niveau, der kan anses for at være samfundsøkonomisk effektivt. Dermed kan øget subsidiering lede til lavere samfundsøkonomisk effektivitet."
Vismænd revser volatil skat på virksomhedsoverdragelse
I produktivitetsrapporten kommenterer de økonomiske vismænd flere af den nye regerings tiltag.
Regeringen har blandt andet foreslået, at bo- og gaveafgiften skal sænkes fra 15 til 10 procent for virksomhedsarvinger, ligesom, at der afsættes 0,5 milliarder kroner til at udvikle en ny model for værdisætning ved generationsskifte af virksomheder.
I den forbindelse kritiserer vismændene skiftende regeringer for jævnligt at ændre skatten på virksomhedsoverdragelse.
"Det er nu tredje gang på mindre end ti år, at der sker ændringer i skatten på virksomhedsoverdragelse. Først vedtog VLAK-regeringen gradvist at sænke skatten fra 15 til 5 procent fra 2017 til 2020, hvorefter den efterfølgende S-regering i 2019 valgte at hæve skatten til 15 procent," skriver vismændene og tilføjer:
"Hyppige ændringer i skattesystemet skaber usikkerhed og kan give incitamenter til at søge at foretage virksomhedsoverdragelser på det tidspunkt, hvor det er skattemæssigt favorabelt fremfor, når det er opportunt af hensyn til virksomhedens fremtidige drift."
Men der er også ros.
Vismændene løfter på hatten for regeringens forslag om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, da vismændene selv tidligere har opfordret til netop den løsning.
"Regeringen foreslår også, at beløbsordningens grænse sænkes. Formandskabet har tidligere anbefalet, at beløbsgrænsen sænkes, da det kan bidrage til en strukturel stigning i arbejdstyrken og i produktiviteten," står der i rapporten.
{{toplink}}
Ministerium vil undersøge, om København ulovligt har lagt hjemløsemillioner i kommunekassen
Folketingets netværk for verdensmål holder første møde og vælger ny formand
