Vinderne af Digitaliseringsprisen 2015 er fundet

Digitaliseringsprisen 2015 blev i år uddelt til tre vindere under konferencen Offentlig digitalisering 2015 - på vej mod d-land. Aarhus og Greve Kommune løb med sejren samt projektet Vituel Bostøtte fra Midtjylland.

De tre vindere af dette års Digitaliseringspris er nu fundet. Det skriver flere medier

Digitaliseringsprisen gives til digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor og blev i år uddelt i tre kategorier: Effektiviseringsprisen, Velfærdsprisen og Dommernes specialpris. 

Vinderen af Effektiviseringsprisen er projektet Flytjord.dk fra Aarhus Kommune. Et projekt, som har udviklet en mindre kompliceret arbejdsgang til at flytte jord. 

Velfærdsprisen blev vundet af projektet Virtuel Bostøtte - Socialpædagogisk støtte via net og mobil, som en række midtjyske kommuner og Landsforeningen SIND stod bag. Projektet er udviklet til sindslidende, der bor i sit eget hjem, men som har brug for en socialpædagogisk støtte.

Dommernes specialpris er en nyindstiftet pris, som blev vundet af Greve Kommune for et robotforløb til skoleelever med autisme. Projektet er udviklet med henblik på at skabe robotter, der kan inspirere og motivere unge med autisme. 

Digitaliseringsprisen er blevet uddelt siden 2004. 

Forrige artikel Nyt udvalg skal undersøge finansiering af ejendomme i landdistrikter Næste artikel Museumsdirektør skal være hofchef ved Kongehuset