Villy Søvndals tale ved afslutningsdebatten
DOKUMENTATION: Læs her SF-formandens tale fra afslutningsdebatten i Folketinget.
(Det talte ord gælder)
Det danske samfund er stærkt.
Og det er blevet stærkt, fordi vi har forstået at løfte i flok. Vi har skabt et godt velfærdssamfund, hvor de bredeste skuldre har båret det tungeste læs, mens vi i fællesskab har holdt en varm og kærlig hånd under dem, der har haft brug for det.
Netop derfor - på grund af den udbredte solidaritet og den begrænsede ulighed - er vi blevet et rigt land, og mange mennesker i resten af verden beundrer vores samfundsmodel.
Der findes folk - i Venstre og måske også andre steder - der mener, at ulighed er godt, fordi det skaber dynamik. Jo mere ulighed, jo mere dynamik. Men det er noget vrøvl.
Danmark har jo netop haft fremgang, fordi det langt hen ad vejen er lykkedes at skabe den sociale tryghed, der gør, at MANGE mennesker får chancen for at udvikle sig. Og dermed muligheden for at skabe værdi - til gavn for os alle.
Netop denne sociale kontrakt er en bærende værdi i det danske samfund. Den skal vi huske på, passe og pleje. Det er særligt vigtigt i krisetid.
Vi skal nok få Danmark sikkert gennem krisen - men vi skal gøre det sammen og ikke tørre regningen af på nogle få grupper, som intet ansvar har for krisen.
Sådan ser SF på det.
Danmark er i krise. Der er en regning, der skal samles op. Spørgsmålet er, hvem der skal betale regningen for regeringens fejlslagne økonomiske politik.
SF har ikke bragt Danmark i den her situation.
Vi har ikke stemt for ufinansierede skattelettelser. Selv om det var populært.
Vi har ikke støttet skattestoppet. Selv om det var populært.
Og vi har ikke været med til at puste boligboblen op gennem afdragsfrie lån.
Det var regeringens politik.
Men ærligt talt. Det nytter ikke at kigge bagud og slås om fortiden. Vi må i arbejdstøjet. Alle sammen. Og som et ansvarligt parti bidrager vi selvfølgelig til den nødvendige oprydning.
Der er en regning, der skal samles op - men vi insisterer på, at dem, der drak tættest under festen også betaler deres del.
Vi står nu ved en korsvej. Der er malet to tydelige alternativer op. Danskerne kan vælge regeringens og Dansk Folkepartis vej. Med store skattelettelser til bankdirektørerne. Med fyringer og nedskæringer i kommunerne.
Og hvor man vælger enkelte grupper ud - de arbejdsløse og børnefamilierne - og lader dem betale uforholdsmæssigt meget.
Eller vi kan vælge en fair løsning, hvor vi arbejder os ud af krisen sammen. Hvor vi skaber ny vækst og nye arbejdspladser. Hvor vi sikrer bedre uddannelse. Og hvor vi lader de mest velstillede, som har fået de største skattelettelser, bidrage mere gennem en fair skattereform.
Den vej anbefaler SF. Vi skal arbejde mere. Og nogen skal betale mere i skat. Det bliver ikke smertefrit - for der findes ikke længere smertefrie veje ud af krisen.
Men det er en fair løsning, som respekterer de danske værdier om at løfte i flok og lade de stærkeste bære mest.
Og som sikrer at vi kan undgå de massive besparelser på børn og ældre som mange kommuner tvinges til at gennemføre.
...
Hvis danskerne giver S og SF muligheden for at overtage regeringsansvaret vil vi sætte gang i Danmark. Beskæftigelsen er faldet med ca. 150.000 siden den toppede i 3. kvartal 2008.
Vi håber at bunden er nået - men dansk økonomi og beskæftigelse vil være mærket lang tid fremover.
I den situation - med et spirende opsving - er der brug for en fast hånd under beskæftigelsen. Med en alt for brutal opbremsning risikerer regeringen at kvæle et spirende opsving i fødslen.
Derfor foreslår vi - som et led i en Fair Løsning - at vi kickstarter beskæftigelsen og skaber nye job her og nu. Det gør vi ved at fremrykke offentlige investeringer - til gavn for den private beskæftigelse.
Lad os sætte gang i fornuftige energirenoveringer og reparation af vores nedslidte skoler nu - hvor arbejdsløsheden i byggeriet er høj. Opgaverne SKAL jo løses - og det bliver ikke billigere af at vente.
Men vi er også helt med på, at udfordringen i fremtiden bliver manglen på hænder. Derfor har vi foreslået, at danskerne arbejder en time mere - eller 12 minutter mere om dagen.
Ifølge Arbejdsmarkedskommission vil det øge holdbarheden med 15 milliarder kroner.
Den konkrete model udformes af dem, det vedrører: Arbejdsmarkedets parter. Og vi har fået et flot håndslag fra lønmodtagerne om at det vil de gerne være med til.
Til gengæld kan de regne med, at vi leverer nye job, sikrer velfærden, forbedrer mulighederne for uddannelse og afviser forringelser af efterløn og dagpenge.
Regeringen har fra dag et fejlvurderet krisen og der har ikke været en fast hånd på rattet. Med nedskæringspakken risikerer regeringen at kvæle et spirende opsving i fødslen.
"Hvis man strammer nu, så virker det for kortsigtet". Sådan lød det for nylig fra en af de højst placerede danske økonomer i udlandet - cheføkonom i den amerikanske storbank Goldman Sachs - Erik Nielsen.
Og beregninger fra AE Rådet viser, at regeringens plan vil bringe 27.000 private jobs i fare i 2013.
Også på dette område fører regeringen og Dansk Folkeparti en politik, der skader danske lønmodtagere.
...
Regeringen og Dansk Folkeparti har forsøgt, at tegne et glansbillede af velfærden og kommunernes økonomi. Nogle gange lyder det nærmest som om, at de kommunale besparelser er taget af bordet.
Virkeligheden derude er desværre en anden. Regeringens sparevej får alvorlige konsekvenser for velfærden. For børnene. For de svageste. For de ældre.
Jeg har tidligere opfordret statsministeren til at komme med ud i virkeligheden. Det har han desværre ikke ønsket.
Men så må vi prøve at få lidt af virkeligheden herind.
Regeringen hævder, at nulvækst ikke betyder besparelser. Det er forkert. I en situation med flere ældre og stigende udgifter til medicin betyder nulvækst - i virkelighedens verden - besparelser, fyringer og nedskæringer.
Og det ville klæde en statsminister, der har gjort uærligheden til sin hovedmodstander, at sige sandheden om den sag.
Og situationen er alvorlig derude, skulle jeg hilse og sige. I Silkeborg Kommune har lokalpolitikerne netop været tvunget til at vedtage en voldsom sparekur til 250 millioner. Det betyder serviceforringelser over hele linien - på børn, unge og ældre.
Sparerunden i Silkeborg er så omfattende, at hvis den omsættes til tal for København og Århus, så ville der - ifølge DR - være tale om henholdsvis 4.000 afskedigelser og 2.400 afskedigelser i de to byer.
Jeg er blevet klandret for at bruge ordet massakre om de kommunale sparerunder. Men jeg tror, at selv borgerlige vælgere vil medgive, at det her er MEGET dramatisk.
En lang række kommuner er enten i gang med eller overvejer aktuelt at genåbne deres budget for 2010.
Og det er vel at mærke INDEN nulvæksten.
Lad mig sige det klokkeklart: Nulvækst betyder nedskæringer. Regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringer vil ramme vuggestuer og børnehaver, så børnefamilierne bliver ramt dobbelt - først med beskæring af børnechecken og derefter med ringere pasning til børnene.
Det vil ramme handikapområdet. Og det vil ramme de ældre, der får skåret ned på hjemmehjælp og rengøringshjælp.
Det er en villet politik. For der findes andre veje til at sikre orden i økonomien.
Med en Fair Løsning har Socialdemokraterne og SF i fællesskab vist hvordan vi kan arbejde os ud af krisen, få orden i økonomien, skabe nye arbejdspladser og sikre en ordentlig kommunal velfærd.
...
Med det styrkede samarbejde i oppositionen og fremlæggelsen af En Fair Løsning tegner der sig nu to tydelige alternativer i dansk politik:
På den ene side står en træt og nedslidt regering, som ikke har flere ideer og som ændrer politik fra dag til dag.
På den anden side står centrum-venstre, som hele tiden fremlægger solide løsninger på de problemer almindelige danskere står med.
På den ene side står en regering, som løber fra sine ord, bryder sine løfter og forringer vilkårene for børnefamilierne og de ledige.
På den anden side står centrum-venstre, som danskerne kan regne med. Og som ikke vil tørre regningen af på børnefamilierne eller lønmodtageren, der har fået en fyreseddel.
På den ene side har vi en regering, der sparer på voksenuddannelsen, sætter ydelserne ned for de unge i skolepraktik og på produktionsskolerne. Og svigter forskningen.
På den anden side har vi centrum-venstre, der satser på uddannelse og som ved, at uddannelse er Danmarks råstof som vi skal leve af i fremtiden.
På den ene side har vi en regering, der har tabt interessen for klimaet og er ved at vende tilbage til fortidens fodslæbende holdning under pres fra klimaskeptikerne i Venstre og DF.
På den anden side har vi centrum-venstre som tager udfordringerne alvorligt. Og som vil bruge klimapolitikken som en løftestang for at satse stærkt på investeringer og grønne job.
På den ene side står en regering, der for få måneder siden uddelte store skattelettelser til de allerrigeste og som nu vil skære hårdt ned på børnenes daginstitutioner og de ældres hjemmehjælp.
På den anden side har vi en Fair Løsning. Hvor vi skaber nye arbejdspladser og ny vækst. Hvor vi sikrer at der kommer orden i økonomien igen - men hvor regningen betales på en retfærdig måde.
Kort sagt: valget står mellem en borgerlig vej, hvor børnefamilierne, de ledige og velfærden kommer til at betale regningen for de riges fest.
Eller en Fair Løsning, hvor vi alle sammen løfter i flok ved at arbejde mere og hvor millionærerne og bankerne også skal bidrage.
Det danske samfund er stærkt.
Og det er blevet stærkt, fordi vi har forstået at løfte i flok. Vi har skabt et godt velfærdssamfund, hvor de bredeste skuldre har båret det tungeste læs, mens vi i fællesskab har holdt en varm og kærlig hånd under dem, der har haft brug for det.
Netop derfor - på grund af den udbredte solidaritet og den begrænsede ulighed - er vi blevet et rigt land, og mange mennesker i resten af verden beundrer vores samfundsmodel.
Der findes folk - i Venstre og måske også andre steder - der mener, at ulighed er godt, fordi det skaber dynamik. Jo mere ulighed, jo mere dynamik. Men det er noget vrøvl.
Danmark har jo netop haft fremgang, fordi det langt hen ad vejen er lykkedes at skabe den sociale tryghed, der gør, at MANGE mennesker får chancen for at udvikle sig. Og dermed muligheden for at skabe værdi - til gavn for os alle.
Netop denne sociale kontrakt er en bærende værdi i det danske samfund. Den skal vi huske på, passe og pleje. Det er særligt vigtigt i krisetid.
Vi skal nok få Danmark sikkert gennem krisen - men vi skal gøre det sammen og ikke tørre regningen af på nogle få grupper, som intet ansvar har for krisen.
Sådan ser SF på det.
Danmark er i krise. Der er en regning, der skal samles op. Spørgsmålet er, hvem der skal betale regningen for regeringens fejlslagne økonomiske politik.
SF har ikke bragt Danmark i den her situation.
Vi har ikke stemt for ufinansierede skattelettelser. Selv om det var populært.
Vi har ikke støttet skattestoppet. Selv om det var populært.
Og vi har ikke været med til at puste boligboblen op gennem afdragsfrie lån.
Det var regeringens politik.
Men ærligt talt. Det nytter ikke at kigge bagud og slås om fortiden. Vi må i arbejdstøjet. Alle sammen. Og som et ansvarligt parti bidrager vi selvfølgelig til den nødvendige oprydning.
Der er en regning, der skal samles op - men vi insisterer på, at dem, der drak tættest under festen også betaler deres del.
Vi står nu ved en korsvej. Der er malet to tydelige alternativer op. Danskerne kan vælge regeringens og Dansk Folkepartis vej. Med store skattelettelser til bankdirektørerne. Med fyringer og nedskæringer i kommunerne.
Og hvor man vælger enkelte grupper ud - de arbejdsløse og børnefamilierne - og lader dem betale uforholdsmæssigt meget.
Eller vi kan vælge en fair løsning, hvor vi arbejder os ud af krisen sammen. Hvor vi skaber ny vækst og nye arbejdspladser. Hvor vi sikrer bedre uddannelse. Og hvor vi lader de mest velstillede, som har fået de største skattelettelser, bidrage mere gennem en fair skattereform.
Den vej anbefaler SF. Vi skal arbejde mere. Og nogen skal betale mere i skat. Det bliver ikke smertefrit - for der findes ikke længere smertefrie veje ud af krisen.
Men det er en fair løsning, som respekterer de danske værdier om at løfte i flok og lade de stærkeste bære mest.
Og som sikrer at vi kan undgå de massive besparelser på børn og ældre som mange kommuner tvinges til at gennemføre.
...
Hvis danskerne giver S og SF muligheden for at overtage regeringsansvaret vil vi sætte gang i Danmark. Beskæftigelsen er faldet med ca. 150.000 siden den toppede i 3. kvartal 2008.
Vi håber at bunden er nået - men dansk økonomi og beskæftigelse vil være mærket lang tid fremover.
I den situation - med et spirende opsving - er der brug for en fast hånd under beskæftigelsen. Med en alt for brutal opbremsning risikerer regeringen at kvæle et spirende opsving i fødslen.
Derfor foreslår vi - som et led i en Fair Løsning - at vi kickstarter beskæftigelsen og skaber nye job her og nu. Det gør vi ved at fremrykke offentlige investeringer - til gavn for den private beskæftigelse.
Lad os sætte gang i fornuftige energirenoveringer og reparation af vores nedslidte skoler nu - hvor arbejdsløsheden i byggeriet er høj. Opgaverne SKAL jo løses - og det bliver ikke billigere af at vente.
Men vi er også helt med på, at udfordringen i fremtiden bliver manglen på hænder. Derfor har vi foreslået, at danskerne arbejder en time mere - eller 12 minutter mere om dagen.
Ifølge Arbejdsmarkedskommission vil det øge holdbarheden med 15 milliarder kroner.
Den konkrete model udformes af dem, det vedrører: Arbejdsmarkedets parter. Og vi har fået et flot håndslag fra lønmodtagerne om at det vil de gerne være med til.
Til gengæld kan de regne med, at vi leverer nye job, sikrer velfærden, forbedrer mulighederne for uddannelse og afviser forringelser af efterløn og dagpenge.
Regeringen har fra dag et fejlvurderet krisen og der har ikke været en fast hånd på rattet. Med nedskæringspakken risikerer regeringen at kvæle et spirende opsving i fødslen.
"Hvis man strammer nu, så virker det for kortsigtet". Sådan lød det for nylig fra en af de højst placerede danske økonomer i udlandet - cheføkonom i den amerikanske storbank Goldman Sachs - Erik Nielsen.
Og beregninger fra AE Rådet viser, at regeringens plan vil bringe 27.000 private jobs i fare i 2013.
Også på dette område fører regeringen og Dansk Folkeparti en politik, der skader danske lønmodtagere.
...
Regeringen og Dansk Folkeparti har forsøgt, at tegne et glansbillede af velfærden og kommunernes økonomi. Nogle gange lyder det nærmest som om, at de kommunale besparelser er taget af bordet.
Virkeligheden derude er desværre en anden. Regeringens sparevej får alvorlige konsekvenser for velfærden. For børnene. For de svageste. For de ældre.
Jeg har tidligere opfordret statsministeren til at komme med ud i virkeligheden. Det har han desværre ikke ønsket.
Men så må vi prøve at få lidt af virkeligheden herind.
Regeringen hævder, at nulvækst ikke betyder besparelser. Det er forkert. I en situation med flere ældre og stigende udgifter til medicin betyder nulvækst - i virkelighedens verden - besparelser, fyringer og nedskæringer.
Og det ville klæde en statsminister, der har gjort uærligheden til sin hovedmodstander, at sige sandheden om den sag.
Og situationen er alvorlig derude, skulle jeg hilse og sige. I Silkeborg Kommune har lokalpolitikerne netop været tvunget til at vedtage en voldsom sparekur til 250 millioner. Det betyder serviceforringelser over hele linien - på børn, unge og ældre.
Sparerunden i Silkeborg er så omfattende, at hvis den omsættes til tal for København og Århus, så ville der - ifølge DR - være tale om henholdsvis 4.000 afskedigelser og 2.400 afskedigelser i de to byer.
Jeg er blevet klandret for at bruge ordet massakre om de kommunale sparerunder. Men jeg tror, at selv borgerlige vælgere vil medgive, at det her er MEGET dramatisk.
En lang række kommuner er enten i gang med eller overvejer aktuelt at genåbne deres budget for 2010.
Og det er vel at mærke INDEN nulvæksten.
Lad mig sige det klokkeklart: Nulvækst betyder nedskæringer. Regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringer vil ramme vuggestuer og børnehaver, så børnefamilierne bliver ramt dobbelt - først med beskæring af børnechecken og derefter med ringere pasning til børnene.
Det vil ramme handikapområdet. Og det vil ramme de ældre, der får skåret ned på hjemmehjælp og rengøringshjælp.
Det er en villet politik. For der findes andre veje til at sikre orden i økonomien.
Med en Fair Løsning har Socialdemokraterne og SF i fællesskab vist hvordan vi kan arbejde os ud af krisen, få orden i økonomien, skabe nye arbejdspladser og sikre en ordentlig kommunal velfærd.
...
Med det styrkede samarbejde i oppositionen og fremlæggelsen af En Fair Løsning tegner der sig nu to tydelige alternativer i dansk politik:
På den ene side står en træt og nedslidt regering, som ikke har flere ideer og som ændrer politik fra dag til dag.
På den anden side står centrum-venstre, som hele tiden fremlægger solide løsninger på de problemer almindelige danskere står med.
På den ene side står en regering, som løber fra sine ord, bryder sine løfter og forringer vilkårene for børnefamilierne og de ledige.
På den anden side står centrum-venstre, som danskerne kan regne med. Og som ikke vil tørre regningen af på børnefamilierne eller lønmodtageren, der har fået en fyreseddel.
På den ene side har vi en regering, der sparer på voksenuddannelsen, sætter ydelserne ned for de unge i skolepraktik og på produktionsskolerne. Og svigter forskningen.
På den anden side har vi centrum-venstre, der satser på uddannelse og som ved, at uddannelse er Danmarks råstof som vi skal leve af i fremtiden.
På den ene side har vi en regering, der har tabt interessen for klimaet og er ved at vende tilbage til fortidens fodslæbende holdning under pres fra klimaskeptikerne i Venstre og DF.
På den anden side har vi centrum-venstre som tager udfordringerne alvorligt. Og som vil bruge klimapolitikken som en løftestang for at satse stærkt på investeringer og grønne job.
På den ene side står en regering, der for få måneder siden uddelte store skattelettelser til de allerrigeste og som nu vil skære hårdt ned på børnenes daginstitutioner og de ældres hjemmehjælp.
På den anden side har vi en Fair Løsning. Hvor vi skaber nye arbejdspladser og ny vækst. Hvor vi sikrer at der kommer orden i økonomien igen - men hvor regningen betales på en retfærdig måde.
Kort sagt: valget står mellem en borgerlig vej, hvor børnefamilierne, de ledige og velfærden kommer til at betale regningen for de riges fest.
Eller en Fair Løsning, hvor vi alle sammen løfter i flok ved at arbejde mere og hvor millionærerne og bankerne også skal bidrage.
Løkkes tale ved Folketingets afslutningsdebat
S-SF: Regeringen lukker os ude
